




Vi stod tidligt op i dag og hentede Chili, spændte og klar til en dag fyldt med fart, grin og familiehygge – destinationen var naturligvis Djurs Sommerland.

Med køletasken pakket med pølser og brød drønede vi mod Djursland – alle er lidt trætte, men forventningsfulde. Solen skinnede, og vi ankom i god tid, klar til en hel dag med forlystelser.
Vi fik prøvet det meste – både de vilde og de mere rolige. Phoenix kastede sig frygtløst ud i de største og vildeste rutsjebaner, som om det var hverdag. Og så skete det endelig: Lotus og jeg lod os overtale til at prøve Juvelen. Og ja – den var vild. Men heldigvis ikke så slem som frygtet.
Til frokost fandt vi et hyggeligt spot og fik tændt op for pølserne. Simpelt, men helt perfekt – især når man har sultne børn og en dag fuld af aktivitet foran sig.
På hjemvejen tog vi lige en lille afstikker forbi ungernes far, som har fødselsdag i dag. Ungerne havde små gaver med, og det var så hyggeligt at slutte dagen i hans have.
Alt i alt: en virkelig dejlig sommerdag med grin, sug i maven og gode stunder – præcis som det skal være.