Toftild Hårdonation ❤️

I dag valgte Mellemstebarnet at klippe sit lange hår af. 36 cm røg af og hun har valgt at donere sit hår væk så andre kan få glæde af det. Flot og modigt gjort.

Den kommende konfirmand fik også styr på lokkerne. Hun fik lavet lyse striber og fik klippet spidser. Så er hun ved at være klar til sen store dag.

Hesteskoen

Tussemor og jeg besluttede os, lidt impulsivt, at vi ville ud og dyppes. Vi pakkede hurtigt vores grej og hoppede i badedragterne og morgenkåberne. Og så var vi på vej mod Hesteskoen i Aalborg.

Der var 15 graders varme og dejligt i solen og vandet var slet ikke koldt på samme måde som da vi badede i vinters. Det gav nok også lidt sig selv, da der var is på vandet dengang. Men friskt nok, men gav ikke helt samme sus. Men vi hyggede os.

Skole/hjem samtale

Så har man også prøvet det. En skole/hjem samtale over teams. Det gik nu fint. Ungernes far havde hentet den mindste og de store gik over til ham efter skole. Da jeg ankom var PC sat op og vi var klar til mødet med mellemstebarnet og hendes to lærer. Det var et godt møde og dejligt med friske øjne på vores mellemste. Det gav ro i maven. Hun er heldigvis en meget positiv pige, med masser af gå-på-mod. Så det skal nok blive godt det hele. Mere om det senere!

Mellemstebarnet havde bestilt Stuvede hvidkål med frikadeller. Så hun var i sit es i går, da jeg begyndte at lave det. Den store er ikke så vild med det så hun fik kartofler til. Manden kom sent hjem – så det hele var lidt presset med tid og overskud i går. Men vi nåede da det hele.

Og selvfølgelig skulle det fejres at det var lille-fredag i går

Løsslupne heste, ny ønskebrønd og fødselsdagsfest

Sikke en dag i går. Det var jo mellemstebarnets fødselsdag. Dagen startede dejligt som den skulle, men blev ringet op ved 14-tiden, af mellemstebarnet, at hestene var rendt ud! SHIT! Gode råd var dyre!? Jeg sprang i bilen og kørte hjemover, men anede ikke hvem jeg kunne ringe til. Det blev min eksmand der blev min redning. Han trådte til og hjalp med at hente hestene hjem igen nede fra naboen. Det er jeg meget taknemlig over. Hvad kunne der ikke være gået galt, hvis de var rendt ud foran en bil. Godt der ikke skete noget med nogen eller hestene. Og hvordan de slap ud, det snakker vi ikke højt om. Vigtigst er, at de er inde igen i deres fold.

Til aften havde mellemstebarnet bestilt pizza fra Alanya og vi lavede pommesfrittes dertil i vores nyindkøbte frituregryde (ønskebrønd). NØJ, hvor blev de fritter gode! Vi så lidt tegnefilm indtil gæsterne kom. Reservebedstere og ungernes far kom forbi til aftenskaffe, kage og boller. Det var bare rigtig hyggeligt. Lotus havde en dejlig dag – det siger hun i hvert fald selv! og fik mange gode gaver.