Isolation

Pyllerpakke fra Rakkeby – lækkert

Det går nu meget godt her i vores lille corona boble. Vi er så heldige at folk omkring os hjælper med at handle ind og sørge for os – når vi nu ikke må komme ud. Også dejligt vi fik hentet vores arbejdscomputere hjem i går, så vi kan arbejde hjemmefra. Det er luksus.

Chili tryllede igen med maden i går aftes fra HelloFresh. Det er virkelig noget lækkert mad og hun elsker at lave det og prøve nye opskrifter. I går stod den på Caribisk Kokos- og bønnegryde – det var mums! Til dessert blev der lavet hjemmelavede Vanilje og chokolade milkshakes. Vi er så forkælede er vi.

Ungerne er jo hjemme. Status er 2 ud af 7 er nedlagt med Corona og vi skal jo have tiden til at gå med noget. Og ja, vi har været i PCR test som også slog ud Positivt. Både mandag og i går tirsdag og skal også i dag. Vi bliver nød til at tage os alle i to hold. Vi arbejder hjemme OG skal også kunne være i bilen jo. Men godt vi kan dele det lidt ud. Så i løbet af dagen har pigerne malet bonusdatterens værelse. Det bliver så fint. Jeg malede vinduer og skabslåger første gang i går aftes da vi havde spist aftensmad. Vinduet skal have to gange mere og det samme med lågerne – så der går lige lidt tid med det. Men det er godt nok her i isolationen at have noget at lave – især for ungerne.

Ungerne hyggede i går aftes med hjemmespa i stuen sammen med Steen. En fryd at overvære dem hygge så godt sammen.

Hjemmearbejdspladsen på plads

Fik installeret den nye printer og sat nyt skrivebord op i går aftes – så kører det hele lidt bedre, når alt har sin faste plads.

Det blev til et fint lille hjørne

René har haft fri i dag og har været stik-i-rend-dreng for os tøser. Han var ude og hente nyt skrivebord til Chili. Jeg købte hendes det gamle til stuen og så har hun fået et hun gerne ville have fra Ikea. Smart smart. Det har René så været ved at samle i dag. Ældstebarnet har været sammen med veninden i dag oppe i byen og været i “skole”. Dejligt de er så selvkørende. Det er lidt noget andet med mellemstebarnet. Det kræver lige lidt mere med hende at få hende til at holde fokus og komme igang med opgaverne. Men vi synes egentlig dagen er gået ganske fint. Vi har været ude og gå 10 minutter i formiddags i min pause og en 25 minutter i middagspausen – bare for at komme ud og lufte hoveder. Tiltrængt.

Inden aftensmaden fik René og jeg gået en længere tur og fik vendt dagen. Elsker når man går sammen, så får man vendt en masse og snakket mere sammen, end hvis vi bare var derhjemme. René lavede aftensmad mens ældste barnet og jeg gik i stalden.