Sidste ryk…

Så er vi igang med sidste ryk i projektet der påbegyndte i 18. Det har været længe undervejs, men nu kan vi se enden af vandviddet. Det bliver så godt, så godt. Mine forældre hjælper i disse dage derhjemme med at lægge fliserne, så vi selv kan få sat væv op og maler samt sat loft op. Kan næsten ikke vente med at indrette rummet. Skabe m.m. er klar til at blive monteret.

Teenagerens værelse er færdigt..

Her til aften kunne hun klippe snoren til sit nye værelse. Vi nåede det lige, inden hun kom hjem fra ferie fra sin far. Fantastisk at se hende åbne døren og klippe snoren op og gå derind.
Nu mangler vi bare lige at få hængt faldskærmen op, hængt gardiner og lidt billeder op og så ønsker hun sig et tøjstativ. Synes faktisk det er blevet rigtig, rigtig godt. Tak til René, Jørgen og mine forældre for deres store hjælp med at gøre værelset færdigt og samtidigt overraske Chili med et færdigt værelse.
Bitten, Jørgen og deres unger blev og spiste med. Bitten og jeg fik hentet pizzaer og så hyggede vi ellers resten af aftenen.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…

Ja, så kom der ryk i sagerne. Bankmanden ringede at han havde fået grøn lys af ejendomsmægleren (Som jeg også nævnte senere i tidligere indlæg). Det var SÅ fedt og det skulle da fejres med kolde bobler og kage på jobbet dagen efter!
Nu kommer stressen og afmagten. Men, heldigvis kan vi adskille tingene og først åbne op til stuehuset til allersidst – det hjælper lidt på Gittes “OCD” og stresset hoved. Amen det bliver så godt når det bliver færdigt. I dag skal vi ud og forhøre os ved diverse tømrehandlere om tilbud. Vi har skrevet alt ned, så må vi se, hvem der giver det bedste tilbud til en totalløsning. Synes det er nemmere, at holde tingene ét sted.
Lotus skal sove hjemme hos sin bedste veninde, Josefine, i aften – og hun glæder sig sindssygt meget (som hun selv siger).

I går fik jeg løbet næsten 7 km med Keld. Jeg var ellers ikke særligt motiveret til at løbe for der blæste voldsomt. Jeg tænkte jeg derfor tog bilen ind til byen og ville løbe rundt deroppe og håbe på lidt læ. Der var læ og jeg følte mig modig pludselig – og tog en længere tur ud af byen. Det gik bare så godt. Benene var stærke og humøret i top. Keld var dog noget træt, da vi kom hjem – men vi har bare så godt af det – begge to!

Rum byttet rundt

Fredag tog pigerne og jeg i storcentret for at købe nye sommerjakker og sko. Vi havde frygtet der var fuld hus derude, men det var slet ikke så slemt, som vi havde frygtet. Tror det gode vejr gjorde at folk ikke gad ud og shoppe.

Lørdag stod jeg tidligt op med bettemanden og da resten af huset stod op, gik jeg i krig med mit vanvidsprojekt – nemlig at bytte de to store værelser rundt ovenpå. Og jeg havde et mål. Jeg skulle blive færdig inden jeg gik i seng om aftenen. Jeg blev færdig. Helt færdig! Og er faktisk ret stolt af mig selv! Det var skisme et sejt ryk!
Lotus´nye værelse fik den helt store overhaling. Jeg skal dog have fundet et andet bord, eller måske bare male rundbordet hvidt. Hun har alt sit playmobil derpå – så hun ikke skal pakke det ud og ned igen, hver gang hun leger med det. Nu er det bygget op som et helt landskab. Det bruger hun meget tid på. Der var en dunkel lilla og sort endevæg inde i det gamle soveværelse – Det måtte males 4 gange får det var perfekt.
Phoenix kom ind på hans nye værelse. Dog står dobbeltsengene også derinde, men det er også kun midlertidigt.

Stuehuset fik også den hele store tur udvendigt. Det blev også kalket og der blev malet sokkel. Den kommende uge står på lidt mere finish og klargøring – for ejendomsmægleren kommer på tordag og skal vurdere huset. Det er jeg godt nok spændt på!

Søndag stod den på fødselsdag hos Johns mor sammen med hele den pukkelrykkede familie. Det var en dejlig og hyggelig dag – og vi kom også ud og trave lidt i det gode vejr. Super skønt, når nu man havde knoklet rundt indenfor hele lørdagen.

Lidt omrokering i hjemmet..

Da byggeprojektet er sat på hold ind til det bliver varmere i vejret – så er jeg gået i gang med de nuværende værelser ovenpå i huset. Chili har fået det lille værelse. Det fik jeg sat så fint i stand her i weekenden. I næste weekend skal Chilis gamle værelse sættes i stand og så kan Lotus komme derind og være. Sidst bliver Lotus´s nuværende værelse sat i stand, så det bliver Phoenix værelse sammen med sine forældre lige som det er nu, indtil vi får bygget Chilis nye værelse i tilbygningen – så skal dobbeltsengen ind i det lille værelse igen. Men det er nu dejligt, at få lidt styr på tingene og shinet huset op. Der er også sat nye vinduer i begge de store værelser og der er lidt pudsearbejde og tapet-arbejde inden der kan males færdigt. Men det bliver godt!