Okay, indrømmet: vi var lige lovligt friske i år. De fleste normale mennesker tager på Brønderslev marked én gang lørdag… vi tog turen to gange på gåben. Jep. Det var som at melde sig til et halvmaraton, bare uden medalje – kun belønnet med fadøl, støvede sko og en lidt tvivlsom chinabox.
Men ærligt, det var det hele værd.
For anden gang vi kom derned, blev vi mødt af den ene ven, kusine og fætter efter den anden – alle samlet i teltet. Og så var stemningen ligesom sat: øl på bordet, musik i baggrunden og masser af grin og god stemning.
På vej hjem for anden gang den dag kunne vi godt mærke benene brokke sig – men humøret var stadig højt. Godt tanken havde åben. Så vi kunne få lidt i maven efter traveturen hjem igen.
