I går blev dagen på arbejdet lidt mere speciel end forventet. Min ældste datter kom forbi. Hun ville vise mig sin nyeste tatovering, og jeg blev straks rørt.
Det var en kærlighedserklæring i sin simpleste form: “Mor ❤️ Far” – med et lille hjerte imellem. Så simpelt, så smukt!
I går blev aftenturen lidt længere end planlagt. Først en god tur med hundene. Derefter blev en tur i skoven bag ejendommen. 8 km endte det med. Skoven føles om en forlængelse af haven, og mens jeg gik der, kunne jeg næsten ikke lade være med at drømme mig væk.
Det var nemt at se mig selv gå ture der hver dag, uanset årstid. Lyset mellem træerne, duften af skovbund og den stille ro omkring én – og alle de dyr man så på turen. Jeg elsker alt ved det.
I denne uge skal min far og bonusmor med ud og kigge på ejendommen igen. Jeg er ret spændt – ikke fordi jeg ikke allerede har drømt mig væk derude, men fordi jeg glæder mig til at se den gennem deres øjne. Måske vil de bemærke noget, jeg har overset, eller stille spørgsmål, som jeg slet ikke har tænkt på.
Det føles lidt som at invitere gæster ind i ens drømme: man håber, de også kan se det, man selv ser, men samtidig ved man, at de vil have deres egne perspektiver. Måske er der ting, man har taget for givet, eller detaljer, der kun bliver tydelige, når man får et friskt blik på stedet.