Nogle gange kan man godt tro, at man har gennemskuet det hele. Sådan var det også den dag, hvor han kom med en køletaske – proppet med sodavand og det, der lignede hjemmelavede madpakker. Jeg tænkte straks, nå ja, vi skal da på picnic.
Vi satte os i bilen, og allerede da vi kørte mod Tranum, begyndte jeg at fornemme, hvor turen bar hen. Tranum er nemlig noget særligt for os – det var der, vi havde vores allerførste date for fire år siden. Jeg havde ovenikøbet været forudseende nok til at spørge ham, hvilke skohorn tøj jeg burde tage på. Så jeg blev en smule mopset, da det virkede som om, han havde planlagt en tur ud i fosfaten, mens jeg sad i mine højhælede. Ikke ligefrem praktisk.
Han tog det helt roligt, mens jeg sad der og småsurmulede. Vi kørte ned til stranden, og dér åbnede han pludselig en flaske hvidvin, fandt nogle nødder frem og smilede drilsk:
“Bare rolig – vi skal ind og spise på restauranten her ved siden af om lidt.”
Jeg kunne ikke lade være med at grine. Selvfølgelig havde han snydt mig.
Resten af aftenen var perfekt. Vi spiste virkelig lækker mad på Vestvendt, mens solen sænkede sig over havet, og bagefter gik vi ned på stranden og så solnedgangen sammen.
Han tog fusen på mig – men på den allerbedste måde ♥️🥰
