De sidste uger har desværre ikke været helt efter planen, og derfor har der været stille her på bloggen.
Jeg har været ramt af en ordentlig omgang bihule- og kæbehulebetændelse, som har lagt mig helt ned. Jeg er nu på penicillin, og selvom det går den rigtige vej, har energien mildest talt været i bund.
Som om sygdom ikke var nok, begyndte mit domæne også at drille. Pludselig kunne jeg ikke logge ind, og det endte med en længere og noget frustrerende supportproces hos One, før jeg endelig var oppe at køre igen. Ikke optimalt, men heldigvis fandt vi en løsning til sidst. Overvejer at skifte? Men til hvem? Og kan jeg overføre alt mit data til et nyt sted? Jeg må undersøge det nærmere!
Kort sagt: lidt for mange benspænd på én gang.
Nu er jeg dog tilbage igen, både online og med overskud til at skrive. Bloggen lever, og jeg glæder mig til at dele nyt indhold med jer igen meget snart.
Tak for tålmodigheden – og tak fordi du læser med 🌿