Måned: januar 2026

Lørdagen stod i flytningens tegn i Aalborg. De unge mennesker skulle rykke teltpælene op og ind i en langt større og bedre lejlighed – og heldigvis var det en af de flytninger, hvor logistikken var på vores side.

Vi mødtes med ungernes far, og der gik ikke lang tid, før alle mand tog fat. Møbler blev løftet, båret og skubbet af sted i en lind strøm. Stemningen var god, og det hele gled overraskende let. Måske fordi alle vidste, at målet var en bedre bolig – eller måske fordi denne gang var flytningen i samme bygning. Ned ad trapperne, ikke op! Det føltes næsten som snyd i forhold til tidligere flytteprojekter, og ryggen takkede os allerede undervejs. Før vi vidste af det, stod møblerne på plads i den nye lejlighed, og kaos blev langsomt til hjem.

En lang, men virkelig god lørdag – og en dejlig følelse at se de unge lande et sted, der passer endnu bedre til deres liv nu.

Jeg tog til jobmesse i Hjørring med den der forsigtige optimisme, man får, når man faktisk har gjort sit forarbejde.
Jeg havde tjekket virksomhederne ud på forhånd, læst stillingsopslag, udvalgt dem, der gav mening for mig, og gjort mig klar til gode snakke.

Og så… ja. Virkeligheden.

Et af de steder, jeg havde udset mig, stod med et stillingsopslag, der passede ret godt på min profil. Da jeg henvendte mig, viste det sig, at de slet ikke vidste, at de søgte en som mig.
“Jamen seriøst?” var det, der kørte i hovedet på mig.
Jeg viste dem opslaget: “Det står lige her.”
Svar: “Nååeh… øhh… ja… vi ved ikke helt, hvad vi søger.”

Okay så. Det var ligesom stemningen for resten af messen også: lidt uafklaret, lidt løst, lidt som om jobopslagene mest var… pynt.

Det var ikke en katastrofe, men det var heller ikke det energiboost, jeg havde håbet på. Mere sådan en følelse af: Jeg gjorde mit – resten var ikke helt med.

På hjemmefronten kører vi kødfri uge. Næsten.
Jeg var jo godt nok ude og spise mandag aften med kollegaerne, og dér røg princippet lidt på pause. Det sker.

Til gengæld fik vi i går selleribøf, og det var faktisk ganske udmærket. Men tror vi giver sellerien næste gang og laver den som fars. Denne opskrift vi fulgte var lidt for alternativ for mig, må jeg nok indrømme.

I aften står den på linsebøf-burgere, og dem glæder jeg mig oprigtigt til. Altid sjovt at prøve noget nyt!

Noget andet, der er meget tydeligt lige nu, er at kiloerne rasler af. Og jeg kan ikke helt finde ud af, om det “bare” er alt det med jobbet, usikkerheden og stressen — eller om det også hænger sammen med, at jeg er kommet på et nyt præparat?!

Måske er det en kombination.
Måske er det kroppen, der siger: det her er for meget for mig?!

I går var vi samlet i Rakkeby for at fejre min søsters fødselsdag, og det blev en virkelig dejlig dag.

Dagen bød på god mad, snak på kryds og tværs og masser at af grin.

Aftenen fortsatte i samme hyggelige tempo, og det var rart bare at kunne læne sig tilbage og nyde øjeblikket.

Dagen startede ellers tidligt. Mindstemanden havde en fodboldkamp fra morgenstunden, så det var tidligt op og stå klar i Østervrå.

Alt i alt en rigtig hyggelig dag og aften i godt selskab