Det er så yndigt at følges ad

Så fik vi lavet æresport og sunget kobberbryllupsparret op her i morges. Sikke mange mennesker, der kom og var med. Så hyggelig en dag. Tillykke til de to skønne mennesker i Børglum ❤️❤️

Vi mødtes i Hallund i går formiddags og fik lavet æresport og hygget lidt med kaffe og kage sammen med kobberbryllupsparrets forældre. Dejlig formiddag. Hallund Kær-folket havde lavet dejlig kage og dejlig varm kaffe. Tiltrængt i den kulde. Mindstemanden skulle til fødselsdag hos en kammerat fra børnehaven, i Hjallerup, så det fik vi timet perfekt, at det lige passede med tiden vi brugte i Hallund.

Vi har fået sat mere julepynt op her i weekenden og været ude og se den smukke julebelysning i Brønderslev. Pigerne har været med ude og se og købe nye vinterjakker og ellers har vi bare hygget os.

Kaniner, havemøbler og shelter er blevet gjort vinterklar i dag også. Kaninerne har vi flyttet over i lyset på forterrassen og havemøblerne er blevet samlet sammen og sat fast, så de ikke flyver rundt. Det er lidt trist, men sådan er det jo hvert efterår/vinter. Men så kan vi glæde os til at vi kan flytte det hele frem igen til foråret. Nu glædes vi over de smukke julelys vi har fået sat op udendørs – det er nu også hyggeligt.