Venindehygge…

Heidi havde inviteret på aftensmad onsdag aften. Vi havde en dejlig og hyggelig aften sammen med hendes skønne unger og en masse snak og fik vendt hele verdenssituationen. Dejligt at se hende.
På vej hjem var jeg lige oppe hos ungernes far med en kælk til Lotus og nogle billeder til væggen af ungerne, når jeg alligevel var på de kanter. Glæder mig til at høre om Lotus så har været ude og kælke i dag. Er dog lidt ked af John og jeg stadig ikke er så gode til at tale sammen – men mon ikke det bliver bedre med tiden. Det håber jeg.

Noget helt andet er… Rotterne. Jeg har en lille mistanke om at Rita måske er en Rotta?! Altså en han. Rita har flere gange været oven på Jytte og nu er jeg ikke dyreekspert, men det så ikke ud som om de legede. Så, hvis mine anelser bærer frugt, så er der rotteunger i denne her uge. Ja, jeg holder stærkt øje med Jytte. Og så kan det godt være jeg sender Plantorama “en kærlig hilsen” for at have solgt mig en af hver køn. Nu må vi se. Det vil godt nok ikke være smart – de yngler jo som sagt som… ja rotter!
Og se så lige hvad jeg fik i går til haven? Et fuglehus. Noget jeg har snakket om, at jeg altid gerne ville have. Ved godt jeg selv kunne have købt ét, men ja… Blev bare så glad i går. Lille ting, STOR glæde! Elsker det!

Opstået fra de døde..

Er du vimmer, hvor har jeg været syg. Det startede lørdag nat med opkast i stride strømme, der fortsatte on and off helt til tirsdag morgen. Jøsses siger jeg bare. Og oveni kom alt sneen og jeg havde ungerne. Jeg var spændt hårdt for, kan jeg godt sige jer. Og oven i købet havde jeg ingen traktor til at rydde sne (den blev fjernet fra ejendommen før sneen faldt!), så det var med håndkraft – hele gårdspladsen og indkørslen. MEN, er ved at arbejde på, at få min egen traktor fixet, så den kan bruges, så jeg ikke er afhængig af andre, som nok ikke alligevel vil hjælpe. Det kan godt gøre mig noget så ked af det. At pga. mit valg, så er jeg blevet valgt fra – fordi de ikke kan acceptere mit valg! Altså… ja – er tom for ord. Det gør noget så ondt kan jeg godt sige jer.

John fik ungerne søndag aften og så kunne jeg ellers få lov at “dø” i fred. Det er ikke meget mad jeg har fået ned siden i lørdags – så det må så at sige, være verdens bedste slankekur. Vægten smilede i hvert fald til mig her til morgen. Ja, ja – ved godt, at de kilo tager jeg hurtigt på igen.

Vi havde ellers aftalt besøg af familien søndag, men i og med jeg lå syg, måtte vi aflyse og finde en anden dag.

Jeg er dog glad for jeg fik hentet træpiller og wrap i fredags, inden sneen kom. Det havde været en umulig opgave ellers.

Jeg er lidt i syv sind over, hvad jeg kan tillade mig at skrive her på bloggen. Ved godt folk tolker hvad de vil og læser hvad de vil. Men, jeg synes ikke jeg sviner nogen til? Gør jeg? Det eneste jeg prøver, er at forsvare mig selv og de valg jeg har truffet. Jeg prøver ikke på at svine min eksmand til. Ved han ikke har lyst til at læse bloggen, så hvad skulle jeg få ud af det? Jeg ønsker han og jeg får et godt samarbejde omkring ungerne og et godt venskab. Det har vi lovet hinanden. Så hvorfor komme med stikpiller til ham om hvor forfærdeligt jeg omtaler ham her på bloggen? Ja, jeg undres! Jeg oprettede i sin tid denne blog, som min personlige dagbog, med op og nedture. Mest opture – det havde jeg det bedst med at dele. Nedture er alligevel lidt mere personlige og udstiller en lidt svagt. Men, situationen er alligevel lidt anderledes end den var da jeg startede med at blogge. Jeg står ved det jeg skriver og jeg vil ikke stå til ansvar for, hvad du tolker eller misforstår. Er er der noget at misforstå, er i hjertens velkomne til at skrive til mig, i stedet for at brygge videre på jeres eget had til mig.

Update kl. 12:15 (Billede modtaget hjemmefra)…
Traktoren kører og kan nu skovle sne! Hurra… Det tog 10 minutters fixen og så var den klar. Ork… smiley

Og så se lige et dejligt billede fra i morges fra stuen.. smiley

Kunsten at sige nej og tænke på sig selv…

Har endelig fået sagt nej til en masse udenomsaktiviteter og frivilligt arbejde. Har brug for at komme ovenpå igen, så har bedt om en pause fra det frivillige arbejde. Det føles faktisk godt. Nu kører jeg på det minimale af hvad jeg har overskud til. Det vigtigste i mit liv lige nu er børnene, mit job og mig selv. Vi skal have en hverdag til at fungere igen. Det tager tid og kræfter. Men vi kæmper – ja, gu´gør vi så.

Phoenix har været hjemme i dag pga hans dagplejemor skulle have fri. Han var i gode hænder derhjemme, mens jeg passede mit arbejde. Mads og René var her og klarede opgaven til UG. De fik også lavet lidt praktisk i huset og min hestetrailer blev fixet, så den er klar til at hente træpiller og wraphø i eftermiddag. Det sætter jeg virkelig stor pris på.
Jeg fik også lov til at tage den nye røde bil på job i dag. Der er altså ikke noget bedre, end duften af ny bil. Jeg siger det bare smiley
Her til aften fik vi hygget med lidt spillen Splat og Kaste Gris. Dejligt, at få rørt grinemusklerne. Men sikke da et værre svineri. Der var flødeskum over alt.

Glæder mig til weekenden sammen med ynglet hjemme på gården med besøg af familien. Det ser jeg virkelig meget frem til.

Med Lotus til ridning…

Noget jeg virkelig nyder her efter jeg er blevet alene med ungerne, er – at mine arbejdstider er blevet lavet om, så jeg kan nå hjem og hente Phoenix og oveni købet nå at komme med Lotus til ridning. Så i går, da Phoenix og jeg kom hjem, så fik vi læst lektier med pigerne og så pakkede vi bilen og tog til ridning. René ville gerne med og se Lotus ride på Sofie. Det var bare så hyggeligt og tiden gik hurtigt på rideskolen. Phoenix havde en lille snack-madpakke med, så han led ingen nød på rideskolen. Kan dog godt mærke jeg ikke er så velkommen derude i klikerne. Men pyt, er der heller ikke for kaffe-sladderens skyld. Små mennesker, små fornøjelser, er det ikke det man siger? Men nyder at jeg nu har muligheden for at komme med til ridning hver 14. dag med Lotus. Så må jeg tage min egen kaffe med og kop for den sags skyld smileyHer til morgen hyggede vi med dejlig morgenmad. Elsker at have god tid om morgenen, så der er tid til rigtig hygge og en stille og rolig start på dagen.

1. uge uden børn …

Så gik den 1. uge uden børn. Og den gik egentligt okay. Savnet til ungerne har været stort. Heldigvis har jeg været heldig at både Bitten og René har været her og holdt mig med selskab. Så det har været udholdeligt at undvære ungerne. Det var virkelig dejligt, at Bitten kom forbi. Så fik vi rigtig snakket og hygget. Hun har også været savnet.

Chili og Lotus er også gode til at bruge snapchat og sende en masse billeder af hvad de laver osv. Det er noget jeg sætter stor pris på.
Min weekend startede dejligt. Blev kørt på arbejde og hentet igen. Og da jeg kom hjem fredag, var der endnu en smuk buket lyserøde blomster. Amen altså… De er så smukke. Og så tænker du nok: “Hvem er ham René så, du skriver så meget om?”… Ja… hvem er ham der René, eller “Rarne”, som Lotus kalder ham?
Jamen, René … Ja, hvad skal jeg sige? Jeg mødte ham til en 80/90er fest sammen med Dorthea og hendes venner i Møllehuset. Han er fra Sjælland, oprindeligt – Og jeg havde nok aldrig troet at jeg ville finde sammen med en “Tjøvenhawner”. Han har dog boet heroppe af i nogle år efterhånden. Det hjælper lidt på det smileysmiley Han er i hvert fald en meget tolle Tjøvenhawner. Så har han tre skønne børn, som er voksne og to af dem har egne børn – skønne unger, alle sammen. Han arbejder inden for Kriminalforsorgen og ellers så deler vi rigtig mange interesser, holdninger og meninger. “Uhyggeligt”, at finde et menneske man klinger så godt med fra dag 1. Han er så lige et par år ældre end mig – 11 faktisk, hvis man skal være helt præcis eller går en masse op i det. Jeg gør ikke. Og han heller ikke.
Jeg er også blevet taget rigtig godt imod hos Renés familie og ikke mindst venner og min familie har også åbnet armene overfor ham. Selv ungerne er glade for ham og det er alligevel det vigtigste, at der ikke bliver presset noget ned over hovedet på dem. Det var jo ikke meningen, at de skulle have vidst noget endnu. Men, vi (min eksmand og jeg) var nok ikke helt enige om, hvor meget, der skulle ud og til hvem lige i starten. Klokkerholm er jo ikke så stor, så sladderen løber hurtigt. Men har ikke fortrudt. Ikke spor. Og nu er katten ude af sækken og det er alligevel lidt rart. Ikke alt det hemmelighedskræmmeri. Det er ikke til at leve med eller i.

Lørdag morgen var bare en af de smukkeste morgener, længe. Vi stod tidligt op og sad bare og nød udsigten over en kop morgenkaffe. Sådanne morgener burde alle have, hver dag. René gik amok med kameraet og fik taget nogle ret så gode pletskud.
Hestene blev brugt som modeller og også to bambier på toppen af bakken over mod Møller af.

Ellers fik vi hentet ny seng til soveværelset. Jeg havde kun en madras og Chilis værelse var blevet amputeret. Så min seng blev rykket ind til Chili og så fik jeg ny dobbeltseng. Luksus. Tingene fik vi hurtigt klaret og så satte vi os ellers og nød en stille stund over et glas rødvin inden vi tog ind og spiste på Alanya i Hjallerup. Vi skulle alligevel ind med en del til genbrugen. Dejlig dag og aften.

Søndag stod den på at bytte dæk på Renés biler. René købte ny bil i ugen, som skulle have vinterdæk på og den gamle skulle have nogle andre på og et 3. sæt skulle opmagasineres. Og så kunne min far ligeså godt hjælpe med dette. Så i to biler kørte vi op til Rakkeby. Så fik vi frokost deroppe og så gik turen hjemover igen. Jeg fik handlet ind til ugen (madplan) og herren der hjemme fik sovet/slappet lidt af inden han skulle på job (Nattevagt). Jeg spiste hos John og ungerne og fik ungerne med hjem til min uge. Simpelthen den bedste følelse, at få ungerne hjem!
Aftenen gik med at pakke ud og gøre klar til en ny uge og bare nyde at have mine dejlige børn hjemme igen.

Ellers har jeg sagt nej til en masse udenoms aktiviteter. Selvom i måske synes jeg ser ud til at have det godt med ny kærlighed og det hele – så er det altså hårdt og jeg har haft en hård periode. Jeg kan mærke jeg bliver nød til at lukke lidt ned, for jeg kan ikke være der for alle mulige andre, når jeg knapt kan være der for mig selv og mine unger (Som er det vigtigste i mit liv). Så skolebestyrelsesarbejde er sat på pause og blev heldigvis taget pænt og de havde god forståelse for mit valg.