En hurtig opdatering..

Det er godt nok som om computeren ikke rigtig trækker i disse dage. Der er andet, der optager ens tid smiley

Vi kom godt over Påsken og nappede lige en ekstra dag sammen, John, Phoenix og jeg. John skulle på Thisted Sygehus og have lavet et lille indgreb. Phoenix og jeg tog imens på shoppetur i Thisted by og fik købt lidt småting til bettemanden. Da far var færdig tog vi ud og spiste frokost og nappede et par genbrugsbutikker i Thisted og på vejen hjem. Pigerne var hoppet af bussen hos bedsterne og vi mødtes med dem til ostemadder og kaffe. Dejlig dag! Og tak til de bedste bedster, for at se efter vores tøser, når vi sådan var på farten.

Phoenix og jeg er også begyndt til Babysamlesang i Hellevad kirke. Simpelthen genialt og bare så hyggeligt! Og så møder man en masse nye nybagte mødre og får et nyt netværk den vej omkring. Desværre er jeg den eneste fra sognet, resten er fra Thorup og Hjallerup – men det gør nu ikke så meget. De virker rigtig søde. En af dem er min frisør faktisk. Lidt sjovt! I Kan se mere her: http://hellevadkirke.dk/blog/21238

Det er organisten, Lasse Christensen, der har holdet og han klarer det rigtig godt og sørger rigtig godt for os efter lektionen, med både mad og kaffe. Phoenix var lidt morsyg og ville helst bare hænge på mig dernede – han var jo også mindstemand og hele verdenen er jo så ny for ham. Så han tager det stille og roligt og vi prøver at være med så godt som vi nu kan, lidt på afstand – indtil han er klar til den nye verden dernede. Der blev sunget salmer, danset og sanset. Tror godt jeg tør sige at alle ungerne sov fantastisk efter sådan en times tid. Vi gik også derned og hjem, Fønne og jeg. Vejret var fantastisk!

Og så skal I ikke snydes for ungernes nye legetøj, som deres far har købt. ORK, den er fed – eller… det bliver den. Der er lige lidt, der skal laves på den.

Motivationen for at komme graviditets-kiloene til livs, er sat ind! Jeg er ude og gå (næsten) hver dag en 5-6 km i raskt trav med Fønne og i går cykede vi 12,6 km sammen. Jeg skulle til 5-ugers undersøgelse med Fønne og da John havde bilen, tog vi da bare cyklen med cykeltraileren bagpå med indsats. Det var lidt hårdt med den blæst, der var – men vi klarede den. Kan godt mærke det i lårbasserne i dag. haha
I dag tager Fønne og jeg en slapper. Jeg skal også til frisøren senere i dag, når John kommer hjem og kan kigge efter bettemanden. Glæder mig til lidt kvalitetstid for mig selv! Bare lige en stund!

Det gik ellers godt til lægen i går. Phoenix har nu en kampvægt på 4900 gram og måler 59 cm. Han vokser over al forventning. Det er bare så dejligt! Han vil fremad i livet nu den bette mand. Kan godt forstå han vokser ud af sit tøj konstant. Han er allerede rykket op i str. 62 og nogle få 68-ere. Det er helt vildt!!

Påske i familiens tegn i år…

Vi har haft en rigtig dejlig påske og fået set hele familien – hele vejen rundt! Der er blevet travet en masse skønne ture i ferien og ellers bare nydt at være herhjemme i vores lille hule med ungerne.

Vi startede dog ferien ud med en tur i Storcentret, hvor pigerne fik ny garderobe. Sommerjagter og sko. Vi valgte at spise derude også og gjorde en skøn tur ud af det.

Fredag var vi hos bedsterne i sommerhuset, hvor vi også fik gået tur til stranden, som vi plejer og ellers hyggede det bedste vi havde lært. Det var som altid en dejlig eftermiddag og aften.

Lørdag var vi inviteret op til farmor og farfar til middag og ungerne var ude og samle påskeæg. Og i går søndag var vi hos AG og FP i Rakkeby. Tror ungerne skal på chokolade-afvænning her efter ferien. ha ha. Så meget chokolade de har scoret det ene og det andet sted.

Lotus 7 år

I kan tro Lotus blev fejret i år med maner! Fredag, på hendes rigtige fødselsdag, startede vi med morgensang, boller og gaver. I skolen delte hun slikkepinde og små hariboposer ud til sin klasse. Da hun kom hjem fra skole smuttede vi til Aalborg i Toys’R’us – efter Lotus’ eget ønske! Vi havde aftalt hun selv skulle ud og vælge sin fødselsdagsgave fra os af og så kunne man jo også lige afprøve alle deres trampoliner, nu man lige var derude.

Derefter gik turen til Hjallerup. Lotus ville på Alanya og spise pizza til aftensmad – så det gjorde vi. Det var også første gang lille Phoenix var ude og spise. Så hyggeligt!
Lørdag stod den på den helt store fødselsdagsfest! Lotus’ klasse kom til middag og var der hele eftermiddagen. Vi valgte at fejre hendes fødselsdag i Oasen, da de er
i Lotus’ klasse og der er en masse at lege med nede i Oasen og masser af plads! Det gik så fint og de fik guffet en masse pizzasnegle og pølsehorn. Chili legede påskeharen og delte påskeæg og slikposer ud, da de fandt hende gemt et sted i Oasen. Det var et hit!

Om aftenen indtog vores familie Oasen og vi fik fejret Lotus atter engang. Det var bare sådan en hyggelig aften. Lotus havde bestemt menuen: Lasagne med “børnesalat” og flutes til. Det var nemt og ligetil! Men smagte jo som altid godt. Lotus blev bare lidt træt, meget hurtigt – og gik kold under bordet inden gæsterne tog hjem lørdag aften. Det var heller ikke noget at sige til – med sådan et program! he he.
Det var så overvældende med alle de fine ting, Lotus fik i fødselsdagsgave. Hun er så glad for alle sine gaver.