1. skoledag for Chili…

Tirsdag den 13.08.13 startede Chili i 0.a på Klokkerholm skole med 22 andre børn fra byen. Det var en stor dag og hun havde os med sig på sin første dag. Mor her sad med tårer i øjnene. Så stor en dag for vores store pige!

Noget nyt, der er sket siden sidst, er at jeg har opsagt mit job som nattevagt og fået nyt job i Hjørring som Marketingassistent! Det er HELT VILDT! Glæder mig til at starte. Min søde veninde, Tina, kom med blomster til mig og alle vennerne skrev tillykke og kom med knus og kram. Det varmer virkelig meget!

Uge 32 tog vi en uge ud af kalenderen og tog en tur på Djursland på den sidste sommerferie sammen med ungerne. Vejret var godt og vi fik set Ree Park, Mols Bjerge og Kalø Slotsruin. Skøn, skøn tur. En enkelt overnatter i Elling blev det også til hos farmor og farfar samt vennerne blev besøgt i ugen. Godt at komme lidt hjemmefra.

Vi har fået solgt grisene og geden samt en kat. Så nu er der noget stille på gården. Jeg er ellers sikker på jeg stadig kan høre geden i stalden!? ha ha. Det må være fordi man er vant til det, eller måske lidt småskør? ha ha..

Vores campingvogn er også gået igennem syn og blevet omregisteret. Det holdt eller hårdt! Den gik først igennem anden gang! Påløbsbremsen drillede. Tak til min far for hans store hjælp med at få den igennem syn!