Livet har en måde at skuffe os på, når vi mindst venter det. I øjeblikket føles det, som om vi er fanget i en række af begivenheder, der bare ikke går, som vi håbede. Vi står i en svær situation, hvor en nær person stadig er indlagt. Vi ved stadig ikke, hvad der er galt. Det er svært at ryste af sig.
Vi skulle have haft en fest hjemme hos os næste weekend, noget vi havde glædet os meget til, en mulighed for at samle folk. Men vi valgte at aflyse. Det virkede bare ikke rigtigt at fejre noget, når vi har så meget omkring os. Og når vi ser på, at det alligevel ikke rigtig var noget, folk havde lyst til at deltage i. Så gør det ondt. Måske det hele bare føles anderledes, når livet er så præget af bekymringer og triste tanker?!
Jeg ved, at livet ikke altid følger de planer, vi laver, og at der vil være op- og nedture. Men lige nu føles det som om, vi er fanget i en lang række af nedture, og det er svært at finde vej ud. Jeg håber, at der vil komme bedre tider. Jeg håber, at vi kan finde ud af, hvad der virkelig betyder noget i denne svære tid, og at vi kan finde tilbage til det, vi har mistet.
Jeg deler dette, ikke fordi jeg har svarene, men fordi det hjælper at sætte ord på det.