Nye vielsesringe 💍❤️

I går skete der noget, som måske egentlig lyder som en lille ting – men som føles ret stort. Vi fik nye vielsesringe.
Min gamle vielsesring var simpelthen blevet alt for stor. Efter mit vægttab er mine fingre selvfølgelig også blevet mindre, og ringen sad efterhånden så løst, at jeg hele tiden var bange for, at den skulle falde af. Og det ville jeg virkelig ikke risikere!

Vi endte med nogle smukke guldringe, som jeg synes passer så godt til os. Og min ring har de fineste små sten i, som virkelig gør den ekstra smuk uden at blive for meget.

Der er sket rigtig meget de seneste år. Jeg har tabt mig omkring 50 kilo, vi har været igennem både gode og svære perioder, og livet har ændret sig på mange måder. Så måske er det meget passende, at vielsesringen også skulle følge med. Det vigtigste er selvfølgelig stadig det samme: at det er John og mig. Men jeg må indrømme, at jeg bliver lidt glad hver gang, jeg kigger ned på min hånd nu. Den sidder, som den skal. Den falder ikke af. Og den er bare virkelig fin.

Tilbage til hverdagen efter en tur i vildmarken

Søndag aften kom ungerne hjem til deres far igen, og pludselig blev der helt stille herhjemme. Meget stille efter en weekend i vildmarken med shelter, bål, madlavning og masser af frisk luft.
John og jeg hoppede under dynen og lagde os godt til rette på sofaen med en film. Vi var trætte på den helt gode måde. Vi hyggede os, så film og nød bare at være hjemme igen.

Og så kom der faktisk en rigtig dejlig nyhed søndag. Ungernes kat, som havde været væk i lang tid, var kommet hjem igen! Det er altså sådan noget, der kan gøre én rigtig glad. Jeg kan kun forestille mig, hvor lettede og glade de må have været alle sammen. Nu skal han vist en tur til Dr. Dyr og have fjernet hans mandighed – så det forhåbentligt kan holde ham hjemme. Thø hø.

Selvom vi havde været i bad, da vi kom hjem, var der én ting, vi åbenbart ikke bare sådan lige kunne vaske væk. Røglugten! Mit hår lugtede stadig af bål, og det gør det faktisk stadig her et par dage senere. Vi har været i bad flere gange, men åbenbart har vores hår besluttet sig for at beholde minderne fra weekenden lidt endnu. Så hvis I møder os og tænker, at vi lugter lidt af lejrbål, så er der altså en helt naturlig forklaring. He he. Men helt ærligt… jeg elsker faktisk duften af bål. Den minder mig om en rigtig hyggelig weekend, så jeg klager ikke alt for meget.

Og så var der lige det der flåtbid… Jeg går også og holder lidt øje med et flåtbid, jeg fik under turen. Jeg opdagede flåten søndag eftermiddag, og jeg gik da helt i panik. Jeg kan simpelthen ikke lide de små dyr! Så John måtte hjælpe mig med at få den fjernet, og bagefter har jeg selvfølgelig gået og holdt øje med området.

Og så er virkeligheden ellers landet igen. Efter sådan en weekend følger der selvfølgelig en mindre bunke praktiske ting med hjem. Tøj, håndklæder, soveposer og alt det andet, der har været med på turen. Så dagene derhjemme går lidt med at komme i bund med vasketøjet. Der bliver lavet mad sammen, ryddet lidt op og ellers bare hygget med hundene.

Shelterturen sidder stadig lidt i kroppen, og vi er helt sikkert stadig trætte efter alle oplevelserne. Men det er den gode slags træthed. Nu skal hverdagen bare lige finde sin plads igen… og så skal vi nok også have styr på den sidste rest bållugt.

Og så kan jeg da lige slutte med et lille hint… Der er faktisk sket noget ret hyggeligt, mens vi har haft travlt med sheltertur og hverdag. Et par ugeblade i Sverige har nemlig rakt ud og spurgt, om de må skrive om vores jul i shelter. Og selvfølgelig må de da det! Så det bliver lidt sjovt at følge med i, når artiklerne kommer ud. Det glæder vi os faktisk rigtig meget til at læse – og selvfølgelig til at se vores lille shelter-juleeventyr finde vej helt til Sverige.
Mon ikke det bliver lidt sjovt at se sig selv i svenske ugeblade? He he.

Torsdag med fodbold, losseplads og pizza

Torsdag blev endnu en af de dage, hvor timerne bare får ben at gå på, og pludselig er det blevet aften, uden man helt forstår, hvordan det skete. Dagene er godt nok lange for tiden. Men sådan en torsdag skulle selvfølgelig også bruges på fodbold med Phoenix og John. Det er jo bare en del af hverdagen, når man har en fodboldglad dreng – og selvom det betyder sene aftener, er det også nogle af de hyggelige stunder, man gerne vil have med.

Men mens drengene var afsted, besluttede Lotus og jeg os for, at vi lige så godt kunne gå i krig derhjemme. Og når vi først går i gang, så går vi altså i gang! Vi fik læsset en masse ting, der havde stået og ventet på at komme videre, og så gik turen på lossepladsen. Det var ikke ligefrem lette ting, vi havde fået samlet sammen, så vi fik da lige brugt nogle muskler, vi ikke vidste, vi havde. Tungt var det – men vi klarede den!

Og efter sådan en omgang var vi hurtigt enige om én ting: Der skulle mad udefra til! Ingen af os havde den store lyst til at stå og kokkerere efter en omgang læsning, løftning og losseplads. Så valget faldt meget passende på pizza fra pizzeriaet. Heldigvis var drengene også helt med på den idé.
Så da de endelig kom sent hjem fra fodbold, kunne vi bare smide os omkring maden og hygge sammen. Ingen madlavning, ingen opvask af gryder og pander – bare pizza og en stille stund sammen efter en lang dag.

Det er måske ikke de store vilde oplevelser, der fylder vores hverdage lige nu. Men det er de her små ting. Fodbold. Losseplads. Ømme arme. Pizza på bordet. Og familien samlet igen sidst på dagen. Og helt ærligt… det er nu meget hyggeligt alligevel.