Asaa Shelter plads – lige ned til vandet

Sheltertur i Asaa lige ned til vandet sammen med John og mine børn. Virkelig en dejlig tur. Vi fik badet og lavet masser af mad på bål. Mødte kendte ansigter og endda en på cykel fra Italien. Virkelig en hyggelig tur og en masse på opleveren 🤩🥰

Drengerøvstur / Sheltertur på Birkesøvej i Lille Vildmose 

Efter vores sidste tur til Hammer Bakker blev kæresten hurtig hooped på at vi skulle afsted snart på endnu en tur. Sådan en rigtig drengerøvstur. Vi gik straks i tænkeboks for at finde vores næste destination. Valget faldt på shelterpladsen lige uden for Vildmosecentret på Birkesøvej. Der ligger tre sheltere på en hyggelig lukket plads. Der er multoilet, vand, skraldespand og bålhytte med stor bålplads. Synes det var utroligt spændende at køre lidt længere væk og ud i Vildmosen. Og endnu mere spændende ville det være hvis vi så elgene derude. Vi så dog kun en masse rådyr, rovfulge og små vildsvinebassere 😍

Bilen blev pakket torsdag efter arbejde og vi gik og glædede os til at komme af sted. Heldigt for os at vi havde fri på bededag, så havde vi lige en ekstra fridag at gøre godt med og udnytte max.

Vi ankom til vores shelterplads lidt før middag om fredagen og begyndte at pakke ud. Heldigvis var vi de eneste på pladsen. Vi knappede hurtigt en kold øl op og lagde planer for dagen.

Pladsen havde 3 fine shelters og må indrømme det her lugtede lidt mere af at være helt ude i naturen på den helt rigtige måde. Fantastisk og primativt som jeg godt kan lide det og alligevel var alt iorden og der manglede ikke noget på pladsen. Vi fik det hele for os selv. Dejligt.

Middagsmaden bestod af snobrød med pølser og med masser af gode krydderier. Ramsløg er specielt godt at putte i og en smule chili. Mums siger jeg bare!

Aftensmaden havde vi bestemt skulle bestå af hjemmelavede burgere og pommes frittes og det smagte jo som altid helt fantastisk. Vi blev lidt kreative og lavede selv vores tallerkner. De blev ret så fine.

Dessert skulle der også til denne gang. Bananer på bål, lidt whiskey og lidt dåsefløde – det er altså ikke så tossi endda.

Morgenmaden skulle bestå af Tigerøjne igen – et must! Det er nemt at lave og smager himmelsk.

Huskeliste til drengerøvstur / Lille Vildmose-turen

VIGTIGT:
o 4x soveposer
o 2 x Hovedpuder
o 2 x liggeunderlag
o 2 x luftmadras
o Oppuster til luftmadras
o Presninger
o Huer
o Lommelygter
o Pandelamper
o Foldeknive
o Toiletpapir
o Skruer + skruetrækker
o Sav
o Brænde

TIL DET MUNTRE KØKKEN:
o Vandbeholder til vand
o Lightere, tændstikker
o Gryder, potter og røre/griber ting
o Bestik + ”tallerkner”
o Vådservietter
o Ekstra brænde hjemmefra

MIDDAGSMAD:
Bajere
Snobrødsdej (Lavet hjemmefra)
Ketchup

AFTENSMAD: (Hjemmelavede burgere)
Oksekød
Løg
Burgerboller
Agurk
Toastost
Iceberg salat
Burgerdressing
Bacon
Kartofler til at lave pommesfritter på bål

DESSERT:
o 4 bananer
o Brun Farin
o Whiskey
o Flødeskum på dåse

MORGENMAD: (Tigerøjne)
o Toastbrød
o Æg
o Staniol
o Baconskiver

TIL HYGGEN:
o Flagermuslygter
o 2 x Lampeolie
o Rødvin
o Sodavand
o Whiskey, snaps eller lignende
o Snold

TIL HUNDEN:
o Tæppe til Keld
o Hundemad
o Vand- og madskål
o 1 x lang liner
o 1 x hundesnor

Alene i vildmarken aka Hammer Bakker Shelter

Endelig kom vi afsted på vores længe ventede “Alene i vildmarken” tur som jeg har lovet manden. Han er temmelig ny på dette felt så jeg ville gerne give ham en rigtig god førstegangs oplevelse, så alt var planlagt ned til mindste detalje. Pakkeliste var uundværlig – også denne gang. Vi huskede også det hele og faktisk havde vi en rigtig god og også romantisk tur. Kvalitetstid når den er bedst. Ro, bare ham og jeg, masser af rødvin og whiskey til kaffen. Amen, det fås ikke bedre, hvis i spørger mig! To soveposer til hver er virkelig et hit når man ikke har det vildeste udstyr og man kommer langt bare med en god planlægning af sådan en tur. Amen altså, hvor jeg elsker det! Jeg er virkelig i mit rette element ude i naturen – langt væk fra stress, larm og elektronik. Skønt med skønt på!

Det er altid vigtigt at være forberedt, når man skal ud i naturen og især i vinterhalvåret. Det er især vigtigt med det varme tøj, ekstra soveposer og masser af ild og varm mad!

VIGTIGT:
o 4x soveposer
o 2 x Hovedpuder
o 2 x liggeunderlag
o 2 x luftmadras
o Oppuster til luftmadras
o Presninger
o Huer
o Kedeldragter
o Vanter/handsker
o Lommelygter
o Pandelamper
o Foldeknive
o Toiletpapir
o Skruer + skruetrækker
o Sav
o Brænde

TIL DET MUNTRE KØKKEN:
o Vandbeholder til vand
o Lightere, tændstikker
o Gryder, potter og røre/griber ting
o Bestik + ”tallerkner”
o Vådservietter
o Ekstra brænde hjemmefra


TIL HYGGEN:
o Flagermuslygter og lampeolie

MAD: (Chili Con Carne med snobrød)
o Chilibønner
o Snobrødsdej (lavet hjemmefra)
o Oksekød
o Chili, peper og salt
o Almindelige bønner
o Snold og knas
o Rødvin
o Whiskey, snaps eller lignende
o Sodavand

MORGENMAD: (Tigerøjne)
o Toastbrød
o Æg
o Staniol
o Baconskiver

TIL HUNDEN:
o Tæppe til Keld
o Hundemad
o Vand- og madskål
o 1 x lang liner
o 1 x hundesnor

På opdagelse i Nationalpark Thy med fuld oppakning

Jer der kender mig og læser med på bloggen her, ved at jeg elsker at komme på opdagelse og elsker at bruge naturen og komme helt ned i gear. Min nye kæreste er lidt ny i den verden, så jeg havde fundet på, at vi kunne sove i en bygning i stedet for helt ude på denne tid af året. Søgte på nettet og fandt Redningshuset i Lyngby i Nationalpark Thy. Lyngby Redningshus, den gamle Redningsstation, ligger midt i byen. Det er i dag indrettet til primitivt overnatningssted med køjesenge og toilet. Og her måtte man gerne have hund med – perfekt. Det var oplagt. Primitiv overnatning, men indendøre og med køjesenge og toilet. Der var ingen varme på, men det var ligemeget. Bare der var tørt og varmere end udenfor, når nu det skulle være første gang.

Vi stod op lørdag og begyndte at pakke bilen og gøre klar til en spændende dag i Thy. Ved Vejleren fik vi lidt hurtigt middagsmad og Keld blev luftet. Og selvfølgelig skulle det være Pølsemix. Mums!

Vi fik set Bunkermuseum Hanstholm og fandt trolden Ask. Ask fra Ashøj er Thomas Dambos hidtil største trold i Danmark. To af de punkter jeg havde sat mig for vi skulle se. Og vi fik det timet således at vi var ved Lyngby inden mørkets frembrud så vi kunne lave lejr. Vi havde også Keld med så der var lidt planlægning i forhold til ham også. Vi møder så to damer, der har været på vandretur, som sidder og venter på deres lift i Redningshuset. De er meget venlige og vi får en rigtig hyggelig snak. Det er det jeg synes er hyggeligt med sådanne ture – man ved aldrig hvem man møder.

Vi begynder at pakke vores grej ud. Vi har ikke meget med – kun lige det nødvendige til en hyggelig og god overnatning. Kogegrej og mad og selvfølgelig soveposer. Men så kommer naboen – ham der ser efter stedet. Han fortæller lidt arrogant, at her må man ikke overnatte, når man er kørende hertil i bil!? Nå? Det er primativ overnatning, som han kaldte det? Øh, ja? Det er et shelter også – og der har jeg da godt nok aldrig hørt at man ikke må køre til. Vi skulle godt nok betale 30 kr. pr voksen her i hytten for at sove og holde stedet ved lige – jovist – men det kan man også gøre i et shelter hvis man for-booker? Han fortalte at det var noget med at der var andre der udlejede overnatningsmuligheder i området og han blev en konkurrent, hvis han lod os sove der? Ok? Jeg tror faktisk ikke at andre synes det ville være rigtig fedt at sove i Redningshytten hvis man ikke var til det? Ingen varme, råt og koldt, beskidt og alle kan gå lige ind? Godt nok var der madrasser og lys – men så var det altså ikke mere luksus og slet ikke et alternativ til almindelige folk på tur. Man skal ligesom være gearet til en overnatning sådan et sted, i min verden. Og hvis der var kommet vandrere på dette tidspunkt, havde vi selvfølgelig kørt videre – vi havde nemmere ved at rykke til et andet sted. Men pyt. Vi pakkede bilen igen og kørte hjemover. Det regnede og vi kunne ikke helt overskue at finde en shelterplads på dette tidspunkt med bålhytte og så havde vi heller ikke taget liggeunderlag med – som vi plejer når man er på sheltertur. Øv også. Det lagde godt nok lidt en dæmper på stemningen med den oplevelse i Lyngby.

Men ellers var det en rigtig god tur – lidt øv med den oplevelse i Lyngby – den kunne jeg godt have været foruden. Og faktisk synes jeg også det burde være skrevet ned – både på hjemmesiden og på huset, når man ankom? Jeg anede ikke man ikke måtte køre i bil til sådan et sted!?

Keld var også rigtig nem at have med – han tog den lange køretur frem og tilbage rigtig flot – vi mærkede ikke meget til ham.

Da vi kom hjem lavede vi vores medbragte mad – på komfuret og så hentede jeg telt og liggeunderlag i skuret og satte det op midt i stuen! For tur det skulle på vi! Det var piv hyggeligt -og også behagelig temperatur. Så det hele endte jo dejligt alligevel. Og elsker vi bare får det til at fungere, trods lidt udfordringer. Vi tog det hele med et smil og fik det bedste af det bedste ud af det.

Og morgenmad i teltet (på sengen) – det kan altså også noget, skal jeg hilse at sige…

Pakke- og indkøbsliste til Mortens Aften i Shelter

Det er altid vigtigt at være forberedt, når man skal ud i naturen og især i vinterhalvåret. Det er især vigtigt med det varme tøj, ekstra soveposer og masser af ild og varm mad!

Vigtigt at huske:
4x soveposer
2 x Hovedpuder
2 x luftmadrasser
2 x liggeunderlag
Oppuster til luftmadras
Presninger
Huer
Vanter/handsker
Lommelygter
Pandelamper
Toiletpapir
Søm + hammer
Sav + økse
Ekstra brænde
Flagermuslygter
Lampeolie
Varmt uldtæppe


Aftensmaden:
Andebryster
Kartofler
Sukker
Salt og Peber
Glas kartofler
Andefond
Mel
Margarine
Rødkål
Franske kartofler

Dessert:
Ris a la mande
Kirsebærsovs


Drikkevarer
Rødvin 3 ltr.
Instant kaffe
Sodavand
Vand på dunke

Til hyggen:
Snolder og chips
LED stearinlys
Servietter
Musik/højtaler

Morgenmad:
Toastost
Æg
Bacon i skiver

Tilbehør til madlavningen:
Staniol
Kartoffelskralder
Vandbeholdere med vand
Lightere, tændstikker
Gryder, potter og røre/griber ting
Bestik + ”tallerkner”
Køkkenrulle
Vådservietter

Til hunden:
Tæpper til hunden
Hundemad
Vand- og madskåle til hunden
Lange liner
Hundesnor