Kære alle der læser med

Som nogle af Jer allerede ved, står jeg overfor en operation i dag, hvor jeg skal have fjernet min livmoder 😥

Og det betyder desværre, at jeg skal være sygemeldt fra i dag og indtil videre min. 3 uger 🙈 Der er selvfølgelig en risiko for, at sygemeldingen bliver forlænget (7.9.13), hvis der opstår komplikationer eller det ikke helt går som jeg gerne vil. Men tro mig, hvis jeg får lov at bestemme er jeg tilbage på benene igen hurtigst muligt. Skal dog starte langsomt op igen, efter lægens ordre 🙏

Tak til verdens bedste kæreste, John, for at passe så meget på mig og være med mig på dagen og hjælper mig igennem den næste tid. Han er GULD VÆRD! Elsker ham så højt.

Glæder mig så meget til at være på den anden side af operationen, og få et normalt liv tilbage. Der bliver nok lidt stille på det sociale liv – overskuddet er nok ikke rigtig til noget det næste tid. Har brug for ro og hvile. Min tålmodighed kommer virkelig på prøve nu 🤪

Knus Gitte ❤️

Så er det snart farvel

Ja, desværre lakker det derhen af at vi skal til at sige farvel til de små kaniner. Vi har 3 tilbage. De andre er allerede afsat. Vi overvejer dog stadig om vi skal beholde 2 i stedet for den ene vi først aftalte. De er så søde og om vi har 3 eller 4 kaniner er vel ligemeget. De skal bare bo i hvert sit bur – så der ikke bliver flere. Pyha.

Jeg er startet op på jobbet igen efter ferien – for en kort periode. Skal jo igennem en operation i næste uge og skal sygemeldes derefter i ja… Ved ikke hvor længe. Det må tiden vise.

Indkaldelse til operation

Det er lidt med blandede følelser, at jeg læste indkaldelden til operation, som pludselig kom meget tæt på. Allerede her i uge 30 skal det ske.

Tænker meget på hvordan det vil påvirke mig, at få fjernet min livmoder. Min kvindelighed? Har født tre sunde og raske børn og skal ikke have flere. Men alligevel føles det trist. Kan ikke helt forklare det.

Men på den anden side bliver det dejligt at få et normalt liv igen. Sådan her er der ingen der skal have det og leve med. Kan ingen ting som før. Blodmangel er godt nok ikke noget at kimse af.

Bare det at gå nogle få meter, er udfordrende for mig pt. Sådan plejer det jo ikke at være. Bliver hurtigt forpustet og stakåndet, det sortner for øjnene og jeg er så forbandet træt. Hele tiden. Konstant. Tager mange hvil i løbet af dagen og kunne sove dagen væk, hvis jeg fik muligheden.

Min livmoder er syg og derfor skal ud. Den gør mig i hvert fald syg. Håber det hele kommer til at gå godt. Frygter operationen, men glæder mig til at gå et normalt liv igen uden konstante blødninger.

Andre der har fået fjernet deres livmoder og som kan fortælle lidt om det? 🍀