Mandag aften blev en af de der aftener, hvor hverdagen lige får et lille ekstra løft

Vi var først ude for at hente en ny cykel til mindste-manden – en rigtig fin, større cykel med masser af gear. Vi glæder os helt vildt til at vise ham den, når han kommer hjem, og se hans reaktion.

Efter cykelturen havde John planlagt en overraskelse til mig. Vi skulle ud og spise, bare os to, hvilket i sig selv var en gave i en travl hverdag.

Vi endte på Suzumi i Aalborg, og det blev en virkelig god oplevelse. Vi fik det lækreste sushi og en dessert, der lige rundede aftenen af på den helt rigtige måde.

Det er bestemt ikke sidste gang, vi besøger Suzumi – det sted skal vi helt sikkert tilbage til.

En hyggelig aften i godt selskab

I går aftes gik turen til Serritslev, hvor vi var ude og se på en landejendom. Det var spændende at få lov til at opleve stedet og forestille sig mulighederne, men selvom ejendommen havde mange fine kvaliteter, var det ikke helt de vibes, vi leder efter. Nogle gange ved man bare, når den helt rigtige følelse ikke er der. Vi kigger videre.

Da vi kom hjem, blev vi mødt af den helt store fristelse. Luften var fyldt med den skønneste duft af stegt flæsk fra Bondestuen. Det var næsten umuligt at modstå.

Vi smed hurtigt vores ting indenfor, og kort efter gik vi derover for at bestille en omgang. Tallerkenerne blev fyldt med lækker mad, og selvom vi gjorde vores bedste, kunne vi slet ikke spise det hele.