Jeg blev først informeret om hændelsen fredag, hvor min eks-mand, fik besked om, at Phoenix var blevet slået i ansigtet og havde fået en stor bule da han hentede ham. Desværre fik jeg først denne besked fra ham, og det var i weekenden, så jeg kunne ikke få flere oplysninger, da folk på skolen/SFO var gået hjem. Jeg accepterede ikke denne besked og bad om at blive kontaktet af en “voksen”, så jeg kunne få hele historien.
Jeg blev efterfølgende ringet op af en pædagog, som hurtigt antydede, at min søn selv kunne være ude om det. Jeg optog samtalen for at sikre mig, at jeg kunne huske detaljerne og eventuelle aftaler. Pædagogen var ikke glad for, at jeg optog samtalen, men jeg føler, det er nødvendigt i sådanne situationer for at sikre, at vi har klare aftaler og fakta.
Skolen havde lovet, at vi ville få direkte besked, hvis noget sådant skete, men det skete ikke. Jeg blev opfordret til at kontakte skolelederen mandag, men da pædagogen nægtede at tage videre handling, blev jeg frustreret og oprettede et opslag i Klokkerholm Gruppen på Facebook for at høre, om andre forældre havde haft lignende oplevelser fra skolen/SFO. Jeg fik både negative kommentarer og private beskeder fra forældre, der havde haft præcist samme oplevelser, hvor deres børn var blevet overfaldet af samme dreng.
Efter mit opslag blev skolelederen opmærksom på sagen og ringede mig op sent om aftenen. Hun udtrykte ikke stor begejstring over, at jeg havde optaget samtalen, og jeg sagde, at jeg også optog samtalen nu. Jeg forklarede, at jeg ikke følte mig tryg ved at sende mit barn afsted på mandag og ønskede at vide, hvad skolen havde tænkt sig at gøre ved situationen. Jeg spurgte også, om de havde en handlingsplan for at håndtere sådanne hændelser.
Desværre blev jeg mødt med kritik for at have delt sagen offentligt, og nu bliver al kommunikation mellem mig, lærerne, SFO og skoleledelsen sendt gennem Aula. Jeg føler, at jeg bliver straffet for at forsøge at få svar og tage ansvar i denne sag.
Jeg har talt med flere forældre, og det viser sig, at der er 8 lignende sager inden for de sidste 3 måneder. Skolen, SFO, SSP, politi, Børns Vilkår, Børn og Kultur og skolelederen i kommunen er alle blevet involveret, og jeg overvejer nu at tage sagen videre til medierne for at få mere opmærksomhed på problemet.
Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor de ikke reagerede første gang der skete noget. Hvorfor vente, indtil der er flere hændelser? Jeg føler mig alene i kampen for at få skolen til at tage ansvar, og det virker som om, de holder sammen på kryds og tværs, mens jeg bliver mødt med kritik for at forsøge at gøre noget ved situationen.
Det har været en følelsesmæssig opadgående kamp, og jeg føler, at jeg ikke får den støtte, jeg har brug for, til at få skolen til at handle ordentligt.
Jeg fik altså ikke noget at vide fra skolen, men det var min eks-mand, der gav mig de første oplysninger. Jeg kan ikke acceptere, at “det er bare drenge” og “det sker”, når det handler om vold og overfald. Vi burde have fået besked med det samme, og handling burde have været taget hurtigt.
