Øv med øv på

I går var bare sådan en dag, man helst ville have sprunget over.

En virkelig dårlig dag på jobbet ovenpå den trælse nyhed, vi fik i fredags. Som om tankerne allerede havde rigeligt at tumle med, og så behøvede arbejdsdagen bestemt ikke gøre det hele lettere. Men sådan blev det altså. En af de dage, hvor alting føles lidt mere træls, og hvor man bare længes efter at komme hjem og lukke døren bag sig.

Søndag var også en svær dag. Det var årsdagen for min mors begravelse, og sådan nogle mærkedage kan altså godt sætte ekstra gang i tankerne. Selvom årene går, er der nogle datoer, der stadig kan mærkes.

Så ja… øv med øv på.

Manden min vidste godt, at jeg havde haft en rigtig dum dag, og da han kom hjem, havde han verdens største buket blomster med til mig. Sådan noget kan altså noget. Det løser ikke det, der fylder, og det ændrer ikke på, at dagen har været noget møg. Men det minder én om, at man ikke står alene med det hele. Og nogle gange er en kæmpe buket blomster, et kram og følelsen af at være elsket lige præcis det, man har brug for.

Heldigvis er en ny dag begyndt. I dag har min far fødselsdag, og ham sender jeg en ekstra kærlig tanke. Jeg håber, han får en rigtig dejlig dag, og måske kan lidt fødselsdagsglæde også smitte af på resten af dagen.

Jeg krydser fingre for, at tirsdag bliver en hel del bedre end mandag.

Nogle gange skal der åbenbart bare en ny dag til.

En lørdag med sæler, øl, bunkere og Skagen ❤️

I dag har været sådan en af de dage, hvor man egentlig ikke havde de store planer… og pludselig har man været både i Ålbæk, på Grenen, kørt med Sandormen, set sæler, udforsket bunkere og siddet med en fadøl og et bræt med ost og pølser.

Vi sov længe i morges. Helt til 7.15! Jeg ved godt, at nogle nok vil mene, at det ikke ligefrem er definitionen på at sove længe, men når man er vant til at være oppe før fanden får sko på, så føltes det altså næsten som en hel formiddag. Vi lå og snakkede lidt, og John mente pludselig, at han havde fået en rigtig god idé.

Vi skulle have opdateret vores fiskegrej til i morgen, hvor vi skal ud at fiske sammen med mit arbejde. Og jeg siger jer… det bliver hyggeligt!

Så efter morgenmaden og pakning af fiskegrej, satte vi ellers kursen ud i det danske land – nordpå. Vi endte i Ålbæk på Den Bette Ølcafe, hvor vi lige måtte have en dejlig fadøl og et bræt med ost og pølser. Og altså… nogle gange behøver frokosten virkelig ikke være mere besværlig end det. Et glas koldt øl, lidt ost, lidt pølse og godt selskab. Nemt. Lækkert. Perfekt.

Derefter kørte vi videre mod Skagen. Og selvfølgelig skulle vi en tur ud på Grenen. Her hoppede vi ombord på Sandormen, som kørte os ud til stedet, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Og hold nu op, hvor var vejret bare fantastisk!
Vi var også så heldige at få øje på et par sæler. De lå derude og hyggede sig, mens vi stod og forsøgte at få nogle ordentlige billeder af dem.

Da vi havde fået nok af Grenen, kørte vi videre ud i Bunken Klitplantage. Og ja, vi overlevede. Vi mødte ikke ulven. Til gengæld fandt vi en masse fede gamle bunkere.

På vejen hjem handlede vi i Sindal. Og da vi gik rundt mellem hylderne, besluttede vi os for, at vi da lige skulle have stegt flæsk til aftensmad. Fordi… hvorfor ikke? Det var lige præcis det, vi havde lyst til.

Så nu er der handlet ind, og om lidt kommer ungerne hjem. Og så skal der ellers hygges med slik og snolder fra Johns tur til Tyskland. Så alt i alt en virkelig dejlig lørdag.

Græsenke fra morgenstunden

I dag var John tidligt oppe og afsted. Han havde en dag med kundebesøg på programmet og skulle rundt på farten, så allerede fra morgenstunden var huset lidt mere stille end normalt.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er helt trist at gå rundt alene i huset, når John ikke er hjemme. Man vænner sig altså hurtigt til at have hinanden omkring sig – også selvom man hver især går og laver sit.

Heldigvis er jeg jo ikke helt alene. Jeg havde hele dyreflokken omkring mig, så der var da både poter, pels og selskab nok. De er nu også gode til at holde én med selskab, selvom de ikke ligefrem svarer, når man snakker til dem.

John var ikke kun på kundebesøg i dag. Han tog også et smut over grænsen, og selvfølgelig kunne han ikke komme hjem derfra uden lidt lækkerier med til os. Sådan en tur bliver altså bare lige lidt bedre, når der kommer lidt ekstra godt med hjem i bilen.

Han havde været tidligt afsted og havde en lang dag, så det var ekstra dejligt, da han endelig kom hjem igen.

Det er egentlig lidt sjovt, hvordan man kan savne et menneske efter bare én dag. Men sådan er det vel, når man er blevet så vant til at have hinanden tæt på. Og så er huset altså bare lidt hyggeligere, når John er hjemme igen.

En mandag, der allerede er godt i gang

Det er egentlig en lidt stille uge på hjemmefronten, for ungerne er hos deres far, så her er lidt mere ro end normalt. Men selvom huset er stille, betyder det bestemt ikke, at kalenderen er det. For der venter faktisk en ret travl uge – men heldigvis også en uge med en masse ting, jeg glæder mig til.

Og efter den weekend, vi lige har haft, så kan jeg mærke, at humørkontoen har fået et ordentligt indskud. Vi har haft en virkelig skøn weekend med masser af oplevelser, grin, hygge og bare tid sammen. Den slags weekender gør altså noget godt. Især når man kommer fra en periode, hvor tingene har føltes lidt… off.
Jeg har faktisk haft en lidt mærkelig periode på det sidste. Jeg har ikke rigtig kunnet sætte fingeren på, hvad der har været galt. Der har ikke været én bestemt ting, jeg har kunnet pege på og sige: Det er derfor. Jeg har bare været afsindigt træt. Sådan helt ind i knoglerne-træt. Udkørt. Og samtidig i et humør, der bestemt ikke har været noget at råbe hurra for. Jeg har været irritabel, trist og bare haft utrolig lidt overskud. Og det har været lidt hårdt.
For nogle gange er det næsten værre, når man ikke selv kan forklare, hvorfor man har det sådan. Man kan jo ikke rigtig gøre noget ved det, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre noget ved. Men måske er det ved at vende. I hvert fald føles det sådan lige nu.
Noget af det, der har hjulpet, har været at få snakket. Rigtigt snakket. Om det, der fylder, det der rumsterer, og de ting, man måske går og tumler lidt med inde i hovedet. Det gør altså en forskel at få sat ord på tingene – og især når man får lov til at gøre det sammen med mennesker, der betyder noget. Så måske er jeg bare på vej op igen. Det håber jeg i hvert fald.

Og jeg har faktisk rigeligt at glæde mig til den kommende uge. Der står blandt andet DHL-løb på programmet, og så skal jeg ud at spise med mit nye arbejde. Det glæder jeg mig virkelig til. Det er altid lidt spændende at være den nye, men jeg synes også, det er hyggeligt at komme lidt tættere på sine kolleger uden for arbejdspladsen. Og så er der selvfølgelig Brønderslev Marked. For det er jo ikke nok bare at tage til marked. Vi skal naturligvis også være værter for årets forfest. Så der skal handles ind. Der skal planlægges. Der skal laves mad. Der skal gøres klar. Nøj, hvor bliver det godt! Jeg elsker egentlig den slags uger. Når der sker en masse, og man har noget at se frem til. Når man både har arbejde, aftaler, praktiske ting og hyggelige planer.

Så selvom mandagen måske starter lidt stille herhjemme uden ungerne, så bliver det bestemt ikke en stille uge. Og måske er det faktisk meget passende. For jeg tror, jeg har brug for lidt liv omkring mig igen. Lidt grin. Lidt mennesker. Lidt planer. Lidt musik. Lidt travlhed. Og en ordentlig portion gode oplevelser til humørkontoen.

Så kom bare, mandag. Vi er i gang. 😘

En produktiv sommeraften med projekt hundegård 🐾☀️

Der blev ikke slappet meget af hjemme hos os i går aftes – men hold op, hvor fik vi rykket på projekt hundegård!

Vi startede med at få malet alle stolperne, så de er klar til næste skridt. Samtidig fik vi savet træ ud til den terrassedør, der har været i stykker så længe på terrassen. Det er virkelig skønt at kunne se projektet tage form, én opgave ad gangen.

Vi fik også malet hegnet over mod den ene nabo på begge sider. Heldigvis var vi helt enige om farven, så der var ingen diskussioner – vi kunne bare gå i gang. De to fag af hegnet blæste jo ned tidligere på året, så når vi alligevel havde penslerne fremme, kunne vi lige så godt fortsætte og få det hele til at se pænt og ensartet ud.
Det er virkelig motiverende, når man kan se resultaterne af et par timers arbejde. Jeg fik også malet mig selv 😅😂🫣 Godt det er nemt at få af igen 🤪

Når vi kommer hjem fra arbejde i dag, regner vi med at gå i gang med at sætte hegn på selve hundegården. Det bliver nok en af de opgaver, der tager lidt tid. Der skal godt nok mange hæfteklammer i, før hegnet sidder, som det skal. Men heldigvis er vi foran vores tidsplan, og det giver altså lidt ekstra ro i maven.

På søndag kommer ungerne hjem, og så er der for alvor dømt sommerferie hjemme hos os. Vi har faktisk ingen planer – og det føles helt fantastisk. Ingen kalender, der skal passes. Ingen arbejde. Bare sommer, ferie, kvalitetstid og forhåbentlig en masse hyggelige stunder sammen. Behøver jeg at skrive, at vi glæder os helt vanvittigt?!