Lørdagen startede egentlig lige, som en god sommerlørdag skal.
Vi var inviteret til grill og hygge hos Tina og Jacob sammen med nogle af deres venner, inden turen senere skulle gå til markedet. Det var hyggeligt at mødes med gamle venner, få snakket, grinet og bare nyde en afslappet eftermiddag i godt selskab.
Desværre tog dagen en drejning, som ingen havde ønsket. Der blev helt sikkert drukket lidt for meget, stemningen ændrede sig, og det endte med, at vi tog hjem før tid. En aften, der startede med gode intentioner, sluttede på en måde, som efterlod en dårlig smag i munden. Det er altid trist, når en hyggelig dag ender sådan, og når følelserne får lov at fylde mere end fællesskabet.
Men sådan er livet nogle gange. Ikke alle dage bliver, som man havde håbet.
I går valgte vi så at rette blikket fremad.
Vi var ude og se på en ny landejendom. I morgen og fredag, atter en. Drømmen om noget andet og noget mere er ikke forsvundet. Tværtimod. Selvom vi står på lidt usikker grund lige nu, føler vi begge, at det er vigtigt at blive ved med at kigge fremad og holde fast i de drømme, vi deler.
Jeg har også fået job, hvilket selvfølgelig er en positiv ting. Samtidig må jeg være ærlig og sige, at jeg ikke rigtig trives der, hvor vi bor nu. Jeg ved godt, at man ikke kan flytte fra alle sine problemer, og at nogle udfordringer følger med, uanset hvor man er. Men jeg tror også, man skal turde erkende, når omgivelserne ikke længere giver én energi.
Mange af de problemer og frustrationer, vi kæmper med, hænger også sammen med følelsen af at være låst fast. At stå stille for længe kan være hårdt.
Derfor føles det vigtigt at holde fast i tanken om en ny begyndelse. Ikke som en flugt, men som et bevidst valg om at skabe nogle nye rammer for vores liv.
Det vigtigste er, at vi gør det sammen. At vi kigger i samme retning. At vi følger den samme sti. For uanset hvor vejen fører hen, er det sammen, vi skal gå den.
