Smeden kom…

Torben smed kom på besøg i går eftermiddag. Vi slap med 600 kr. Brutus skulle ikke have ordnet hove. Behøver jeg at sige, at John var MEGET glad?! smiley

Bitten og Jørgen kom også forbi for at hente Junior. De fik lige en kop øl i haven og en bette sludder for en sladder. De havde en lækker kurv med til os med en masse godt i. Film, slik, chokolade og vin, blandt andet. Behøver jeg at sige, at vi kom til at indvie den i går aftes. he he.

Mette og jeg sadlede hestekrikkerne op og tog en knap to-timers tur i det grønne. Vi udforskede lidt nye ruter. Igen og igen bliver vi overrasket over, hvor smuk en natur vi bor i. Rådyr rente ved siden af os uafbrudt, facaner fløj om ørerne på os m.m. Det er altså utroligt! Hestene var kolde som is! Så flot.
På fredag har vi en ride-date med Birgitte og hendes Zakira. De kommer ned til mig, og så rider vi sammen over og henter Mette og Gipsy. Glæder mig rigtig meget. Nu har vi også snakket om den ridetur så længe. Vejret skulle blive rigtig godt på fredag. Det kan jo ikke blive bedre.

I aften vil svigerforældrene smide en pølse m.m. på grillen. John og ungerne vil en tur derop i eftermiddag og jeg gør dem selskab, når jeg har været nede og købe Johns gave. Kom jo ikke afsted igår, da jeg havde glemt min tegnebog! TYPISK!
Min far henter mig her på Thermex til middag i min pause og så skal vi ud og kigge på gave til Rubinbryllupsparret – Birthe og Svend Åge. Er spændt på at se om vi kan finde noget, vi synes de skal have.

Vi har også modtaget invitation til barnedåb af HC og Pernille. De holder Alberthes barnedåb den 4. september og vi glæder os allerede! smiley