Med arbejdet til kamp ⚽️

Efter arbejde stod den ikke på sofa og afslapning – nej, vi sendte mindstemanden på mini-ferie hos hans søster og hendes kæreste.

Derefter gik turen mod stadion til kamp mellem AaB og Middelfart Boldklub. Men inden man kaster sig ud i 90 minutters følelsesmæssig rutsjebane som AaB-fan, kræver det selvfølgelig den rette optakt.

Vi mødtes derfor med min fætter og hans kone til den klassiske opvarmning: kolde øl, lidt god mad og solskin direkte i ansigtet.

Billetterne havde jeg fået gennem mit arbejde. Så fedt vi har den mulighed.

Selve kampen… ja, lad os bare sige, at Middelfart Boldklub åbenbart havde tænkt sig at ødelægge den gode stemning. AaB tabte 3-1, og vi gik fra stadion med den klassiske følelse af både frustration og håb. Mest frustration.

Men helt ærligt – når man har haft sol på næsen, kolde øl i hånden og godt selskab, så skal der mere end et AaB-nederlag til at ødelægge humøret. Selvom de da godt lige kunne have scoret et par mål mere for vores skyld.

Leave a Reply

Skriv et svar