I dag pakkede vi hele banden i bilen, smurte madpakker og satte kursen ud i sommerlandet. Det var én af de dage, hvor man bare tager det, som det kommer.

Planen (hvis man kan kalde det det) var at køre mod Fjerritslev og tage alle loppemarkeder og genbrugsbutikker, vi overhovedet kunne finde, på vejen. Og det gjorde vi! Bilen blev fyldt op med loppefund.




Ungerne klarede det overraskende godt – de elsker heldigvis jagten på mærkelige ting næsten lige så meget som os. Og da vi rundede Blokhus på hjemvejen, blev de belønnet med en gigantisk softice fra Isværket. Deres maver var ved at sprænge.

En hel dag i langsomt tempo, uden skærme, uden stress – bare os og den danske sommer med alt, hvad den byder på: sol, hygge, gamle ting og sukkerchok. Hvad mere kan man ønske sig?