Glædelig december

Weekenden har stået på en masse julehygge, julefrokost og tømmermænd. En god blanding. Selvom jeg egentlig gerne ville have været fri for tømmermændene i går. Thi hi.

Fredag aften fik vi lavet juledekorationer og hyggede med slik. Det var en dejlig aften og vi fik lavet nogle fine dekorationer.

Lørdag blev ungerne kørt hjem til deres far, så vi kunne komme af sted til julefrokost hos DMT.

Det var igen i år en rigtig sjov og vellykket aften med god mad fra Frk. Madsen. Folk var glade og fuld af sjov.

Søndagen stod så desværre, for mit vedkommende, med selvfortjent tømmermænd. Puha.. Jeg var ikke meget værd i går.

Lotus var til krybbespil i Ørum Kirke med sin far og lillebror og Chili var med til julemarked med sin klasse i Klokkerholm hallen. De er ved at spare penge sammen til deres Bornholmertur. Fik købt lidt sager i deres fine bod.

Det var en god dag, trods helbredet skræntede lidt. Vi sluttede dagen af, René, Chili og jeg med at drøne ind efter grillmad og så smed vi os ellers på sofaen og så en god film og gik tidligt i seng.

Leave a Reply

Skriv et svar