Efter nogle følelsesmæssigt tunge dage trængte jeg til at komme lidt væk. Ikke nødvendigvis langt væk – bare væk fra tankerne, væk fra det hele et øjeblik.
Så vi pakkede tasken, hentede et par sandwich hos Bogø, og kørte mod Egholm.
Vejret var ikke noget at prale af – gråt, blæsende, lidt køligt – men måske var det netop det, jeg havde brug for.
Vi parkerede bilen og gik øen rundt.
Blæsten stod ind fra vandet, håret piskede i ansigtet, og på en mærkelig måde føltes det befriende.
Som om vinden tog en lille smule af de tunge tanker med sig for hvert skridt, vi gik.
Det var ikke en dag fyldt med store ord eller samtaler – bare stilhed, frisk luft og det at være sammen.
Jeg tror, det var præcis det, jeg trængte til!
Nogle gange er en grå og kold dag på en vindblæst ø mere helende end noget andet.
