Frisk gåtur til Hjallerup

Helt lukket inde var vi nu alligevel ikke. Jeg besluttede mig for at trave ind til Hjallerup og ind til Bodil for at finde noget tøj til Chili.

5 kvarter senere var jeg i centret. Frisk tur. Og hold da op et dejligt vejr. Måtte smide jakken! 20 grader stod den på – så ikke så underligt at det var noget varmt.

Inde hos Bodil fandt jeg et par Haremsbukser og en lille t-shirt og en glimmervest til Chili. Hun bliver så sej til Morfar og Mosters fødselsdag på søndag! Købte også lige et par strømpebukser til Lotus. Hun skal have den fine kjole på som Rebecca og Jesper gav hende da de var her. Begge tøsers tøj er i fersken-farve så de matcher smiley

Behøver jeg sige at John og Chili kom og hentede Lotus og mig i Hjallerup – Vi fik handlet ind til ugen inde i byen og kørte sammen hjem i bilen. Fandt lige fiskemanden og fik købt friske fiskefiletter med hjem. Uhhmmm mums!

Leave a Reply

Skriv et svar