Følelsen af at blive valgt til

Der er noget helt særligt over gamle relationer, der finder tilbage til hinanden. Gamle kollegaer, gamle veninder og nye mennesker, der pludselig føles som om, de altid har været der. Jeg mærker virkelig i tiden, hvor vigtigt det er med gode relationer – og hvor dejligt det er at blive tænkt på.

Snart skal jeg mødes med mit gamle arbejde. Os der stadig var der tilbage i januar. Vi skal ud og spise sammen og dele alt det, der er sket siden dengang. Jeg glæder mig virkelig meget til en aften med grin, historier og den særlige følelse af fællesskab, man kun har med mennesker, man har været meget igennem sammen med. Oveni det skal mit gamle team og jeg skal ud og spise her i juni, og det bliver så hyggeligt.

Samtidig er der også kommet nye mennesker ind i mit liv. Jeg er blevet inviteret ud på en båd til tapas og pigehygge med en ny veninde her fra Brønderslev. Hvor lyder det bare hyggeligt? Jeg ser virkelig frem til det.

Og som om det ikke var nok, så skal mødtes jeg jo også med en gammel veninde i her i sidste weekend. Vi har aftalt vi skal til Hjallerup Marked sammen – og jeg glæder mig allerede til stemningen, snakken og bare dét at være sammen igen. Nogle mennesker kan man gå lang tid uden at se, men når man mødes igen, føles det helt naturligt.

Derudover har et gammelt vennepar også rakt hånden ud igen. Det gør mig glad helt ind i hjertet. Jeg tror nogle gange, vi undervurderer betydningen af at blive inviteret ind, kontaktet eller bare tænkt på.

Lige nu føler jeg virkelig, at livet sender gode mennesker min og vores vej. Gamle relationer blomstrer op igen, nye venskaber opstår, og jeg føler mig valgt til. Det er en rar følelse. En følelse af at høre til.

Og måske er det netop dét, livet også handler om. Ikke kun det store og vilde, men alle de små øjeblikke med mennesker, der gør én glad.

I dag har Keld fødselsdag og vi har fejret ham fra morgenstunden med gaver og lidt ekstra god mad, flag og sang. Jo jo, det er skam godt at være hund på Jerslevvej. 11 år bliver han. Han er ved at være gammel, det kan vi godt se på ham, men han er stadig glad og stortrives. Så håber vi napper en sæson mere.

Leave a Reply

Skriv et svar