Det er sommer, det er sol og det er søndag!

Og hvilken herlig søndag?!
Dagen startede ud med morgenbrød og kaffe. John gik ud for at kalke videre og jeg fik gang i havetraktoren og spændte vognen bagefter og proppede ungerne deri. To timer senere var vi færdige med at slå græs. Jep, vi har en stor grund! Ungerne elskede det og jeg er sikker på de også fik lukket øjnene for en stund.
Jeg fik ordnet vores bede, så de kunne se lidt anstændige ud igen. Få jordbær er kommet og prøvesmagt. MUMS. Jeg fik fjernet ukrudt og ryddet lidt op foran huset. Så fint. Desværre kunne John ikke blive færdig med at kalke, da han løb tør for kalk. Øv. Men man kan da heldigvis se, hvor han er kommet til.Han gik istedet i gang med at sætte det sidste af stakittet op. Svend Åge kom også forbi til en kop øl og en sludder. Rigtig hyggeligt.
Efter en god omgang fadkorteletter smed vi ungerne i bad og kørte en tur. Vi ville ud og se den nye Fodbold-golfbane i Klokkerholm. Jow jow.. Hvad skal vi så sige til det? Tror man selv skal tage derud for at se stedet. Vi var i hvert fald ikke imponeret!
Vi rundede lige vejen ad ishuset i Dronninglund og fik en Skovvaffel. Nok ikke så smart oven på den gode aftensmad. Pyha.. Men god var isen da. Prøvede en ny smag. Bedstes Skovbær. Uhhhh, det var guf!
På vej hjem var vi lige en tur forbi vores hø. Det ser rigtig fint ud! Og hvis alt går efter planen, skal høsten i hus på torsdag! Vi krydser fingre.. og håber vejret holder!

Leave a Reply

Skriv et svar