“Der skal to til en krig – og er der kun én, der vil slås, så ender vedkommende med at stå og slå formålsløst ud i luften og kun gøre sig selv til grin”…

Der skal to til en krig – og er der kun én, der vil slås, så ender vedkommende med at stå og slå formålsløst ud i luften og kun gøre sig selv til grin”…

Jeg håber krigen slutter her. Jeg gider ikke slås. Det er sidste gang jeg har sat mine ben hos ham. Og det kan han takke sig selv for. Han skal ikke én gang til verbalt overfalde mine børn, min mand og mig. Han er blevet bedt utallige gange om at holde sig væk og ikke kontakte os og så kan han beholde sin egen familie, der støtter op om ham og hans løgne. Flot at ens egen familie af kød og blod vender en ryggen. Hvor må de/i være stolte af jer selv? Er hovedrystende over hvordan ens far og ens familie kan opføre sig sådan og blokere en på Facebook og andre steder?!

Jeg gider ikke kæmpe mere. Jeg ønsker kun at få fred og komme videre.

Jeg har ingen forældre mere. Min mor døde jo for mange år siden og nu har jeg selv sagt farvel til min egen far. Det er jo en form for sorg. Tro det eller lad være. Det skal nok gå det hele. Det er trods alt et valg jeg selv har taget, for mig selv, min mand og ikke mindst mine 3 børn. De skal ikke udsættes for noget lignende igen. Hvis han så bare ville respektere dette og lade os være. Det er mit håb!


Denne trailer er et symbol på, at nu er det definitivt slut. Den blev pakket med alt han ønskede og har chikaneret os med her efterfølgende. Den blev stillet op foran deres hus i morges – som de ønskede. Den blev pakket med ting som lå hos os. Ting som var lånt, ting som vi “bare kunne beholde” og ting som var givet i gaver eller lignende. Han har fået det hele og mere til. Selv de få bøtter med honning som han har tigget og bedt om at få tilbage siden oktober og de hjemmestrikkede trøjer hans kæreste havde strikket i gaver til os og ungerne.

Hans eneste formål har været, siden jeg sagde fra, at skade os – åbenbart! Han har truet med at melde min mand til politiet og prøvet at skade hans omdømme på hans job pga. bagateller. Han har kontaktet os via job fordi han ikke fik svar andre steder. SMS’er, MSN ‘er, mails til os, min eks og ungerne, selvom vi har bedt ham om at lade være og skiftet nummer og e-mail adresser som man gør og bliver anbefalet i sådanne sager.

De sidste 4 måneder har jeg brugt på at granske i min barndom. Der var så meget, der ikke gav mening. Har derfor fået aktindsigt i mine børnejournaler fra skole, sygehus og læger. Men nu har jeg læst og opfrisket hukommelsen. Og står endnu mere ved mit valg. Og så skal den “skuffe” lukkes og aldrig åbnes igen!

Nu skal vi videre og ikke se tilbage. De 4 måneder er gået hurtigt og solen er begyndt at skinne igen. På flere måder. Det hele føles rigtigt!

Den familie jeg har nu består af mennesker jeg gerne vil have i mit liv og omvendt. Ikke alle er af blod – men de har vist sig at være guld værd alligevel og vand alligevel er tykkere end blod, når det kommer til alt.

En hilsen fra ham om mig. Forhåbentlig den sidste.