At glæde sig på andres vegne..

Fik 2 rigtig glade og positive opkald i dag. Mette og Lasse får deres Tinkerpige hjem før tid og Lasse skal til jobsamtale i morgen. Vi krydser fingre!!! smiley Håber vi får lov at komme med ned og hente Mimine, når tiden er til det.

Ellers er familien ved at være på toppen igen. Chili har desværre smittet sin mor med snot og hoste. Rigtig øv. Men, der er heldigvis ikke nogen, der er død af forkølelse. Bare jeg ikke går i fødsel midt i det hele – så er jeg glad!

I weekenden kommer der en og kigger på min Motorcykel. Bliver spændende at se om den ryger. Er dog lidt ked af jeg skal af med den. Men, kan også godt se jeg ikke kommer ud og køre på den mere. Hele sidste år var jeg kun afsted 1 gang. Det er for dumt at have den stående – og vi kan jo bruge pengene på noget andet smiley