Måned: september 2026

Skøn dag i Serritslev Fiskepark med arbejdet

Posted on by Gitte

I dag stod den på familiedag med mit arbejde – og denne gang var destinationen Serritslev Fiskepark.

Personaleforeningen havde inviteret til en hyggelig dag, hvor vi skulle mødes allerede kl. 8.30 til rundstykker og kaffe. Og altså… findes der en bedre måde at starte en søndag på end med kaffe, morgenbrød og udsigten til en hel formiddag med fiskestænger?

Vi mødtes allesammen kl. 8.30, fik snakket, spist og drukket kaffe – og kl. 9 blev der ellers givet los! Nu skulle der fanges fisk! Eller… det var i hvert fald planen. For vi fangede ingen fisk. Til gengæld lykkedes det os at fange to muslinger og pumpen.

Jeg ved ikke helt, om man kan kalde det en fisketur, når dagens største fangst ikke havde finner, men vi vælger at se positivt på det.

Og selvom fiskene åbenbart havde valgt at holde søndag og blive hjemme, så var det faktisk en virkelig hyggelig formiddag. Der blev snakket, grinet og hygget rundt omkring søen, og vejret var heldigvis også med os.

Da klokken nærmede sig 12, pakkede vi sammen og måtte erkende, at vi ikke ligefrem kom hjem med aftensmaden.

Inden vi vendte snuden hjemad, fik vi dog lov til at komme op og se ejernes søde små kattekillinger.

Så alt i alt en rigtig dejlig familiedag med mit arbejde. Masser af hygge, kaffe, grin og frisk luft – og en imponerende fangst bestående af to muslinger og en pumpe.

Man kan jo ikke vinde hver gang… Men næste gang… SÅ tager vi fiskene altså med hjem!

En lørdag med sæler, øl, bunkere og Skagen ❤️

Posted on by Gitte

I dag har været sådan en af de dage, hvor man egentlig ikke havde de store planer… og pludselig har man været både i Ålbæk, på Grenen, kørt med Sandormen, set sæler, udforsket bunkere og siddet med en fadøl og et bræt med ost og pølser.

Vi sov længe i morges. Helt til 7.15! Jeg ved godt, at nogle nok vil mene, at det ikke ligefrem er definitionen på at sove længe, men når man er vant til at være oppe før fanden får sko på, så føltes det altså næsten som en hel formiddag. Vi lå og snakkede lidt, og John mente pludselig, at han havde fået en rigtig god idé.

Vi skulle have opdateret vores fiskegrej til i morgen, hvor vi skal ud at fiske sammen med mit arbejde. Og jeg siger jer… det bliver hyggeligt!

Så efter morgenmaden og pakning af fiskegrej, satte vi ellers kursen ud i det danske land – nordpå. Vi endte i Ålbæk på Den Bette Ølcafe, hvor vi lige måtte have en dejlig fadøl og et bræt med ost og pølser. Og altså… nogle gange behøver frokosten virkelig ikke være mere besværlig end det. Et glas koldt øl, lidt ost, lidt pølse og godt selskab. Nemt. Lækkert. Perfekt.

Derefter kørte vi videre mod Skagen. Og selvfølgelig skulle vi en tur ud på Grenen. Her hoppede vi ombord på Sandormen, som kørte os ud til stedet, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Og hold nu op, hvor var vejret bare fantastisk!
Vi var også så heldige at få øje på et par sæler. De lå derude og hyggede sig, mens vi stod og forsøgte at få nogle ordentlige billeder af dem.

Da vi havde fået nok af Grenen, kørte vi videre ud i Bunken Klitplantage. Og ja, vi overlevede. Vi mødte ikke ulven. Til gengæld fandt vi en masse fede gamle bunkere.

På vejen hjem handlede vi i Sindal. Og da vi gik rundt mellem hylderne, besluttede vi os for, at vi da lige skulle have stegt flæsk til aftensmad. Fordi… hvorfor ikke? Det var lige præcis det, vi havde lyst til.

Så nu er der handlet ind, og om lidt kommer ungerne hjem. Og så skal der ellers hygges med slik og snolder fra Johns tur til Tyskland. Så alt i alt en virkelig dejlig lørdag.

Fredag som græsenke igen

Posted on by Gitte

Manden min skulle nemlig til firmaarrangement i Frederikshavn, hvor den stod på spisning og bowling. Så han skulle ud og hygge sig med kollegerne, mens jeg havde huset for mig selv. Og hvad gør man så, når manden er væk? Man sørger selvfølgelig for at gøre aftenen så hyggelig som muligt.

Jeg lavede tarteletter til mig selv, købte en flaske vin og besluttede mig for, at aftenen skulle foregå i sofaens tegn.

Jeg kan nu godt mærke, at jeg savner ham lidt, når han ikke er hjemme. Huset føles altså bare lidt mere tomt, når manden min er ude. Heldigvis har jeg jo dyrene omkring mig, så helt alene er jeg bestemt ikke. Men i aften må jeg klare mig med lækker mad, vin og heksekunst i sofaen. Og helt ærligt… det kunne være værre.

Så må vi se, om jeg når hele Practical Magic, eller om vinen og sofaen vinder kampen først.

Græsenke fra morgenstunden

Posted on by Gitte

I dag var John tidligt oppe og afsted. Han havde en dag med kundebesøg på programmet og skulle rundt på farten, så allerede fra morgenstunden var huset lidt mere stille end normalt.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er helt trist at gå rundt alene i huset, når John ikke er hjemme. Man vænner sig altså hurtigt til at have hinanden omkring sig – også selvom man hver især går og laver sit.

Heldigvis er jeg jo ikke helt alene. Jeg havde hele dyreflokken omkring mig, så der var da både poter, pels og selskab nok. De er nu også gode til at holde én med selskab, selvom de ikke ligefrem svarer, når man snakker til dem.

John var ikke kun på kundebesøg i dag. Han tog også et smut over grænsen, og selvfølgelig kunne han ikke komme hjem derfra uden lidt lækkerier med til os. Sådan en tur bliver altså bare lige lidt bedre, når der kommer lidt ekstra godt med hjem i bilen.

Han havde været tidligt afsted og havde en lang dag, så det var ekstra dejligt, da han endelig kom hjem igen.

Det er egentlig lidt sjovt, hvordan man kan savne et menneske efter bare én dag. Men sådan er det vel, når man er blevet så vant til at have hinanden tæt på. Og så er huset altså bare lidt hyggeligere, når John er hjemme igen.

Nye vielsesringe 💍❤️

Posted on by Gitte

I går skete der noget, som måske egentlig lyder som en lille ting – men som føles ret stort. Vi fik nye vielsesringe.
Min gamle vielsesring var simpelthen blevet alt for stor. Efter mit vægttab er mine fingre selvfølgelig også blevet mindre, og ringen sad efterhånden så løst, at jeg hele tiden var bange for, at den skulle falde af. Og det ville jeg virkelig ikke risikere!

Vi endte med nogle smukke guldringe, som jeg synes passer så godt til os. Og min ring har de fineste små sten i, som virkelig gør den ekstra smuk uden at blive for meget.

Der er sket rigtig meget de seneste år. Jeg har tabt mig omkring 50 kilo, vi har været igennem både gode og svære perioder, og livet har ændret sig på mange måder. Så måske er det meget passende, at vielsesringen også skulle følge med. Det vigtigste er selvfølgelig stadig det samme: at det er John og mig. Men jeg må indrømme, at jeg bliver lidt glad hver gang, jeg kigger ned på min hånd nu. Den sidder, som den skal. Den falder ikke af. Og den er bare virkelig fin.