Påsken i år har virkelig været tiltrængt. En pause fra hverdagen, hvor vi kunne være sammen som familie, nyde hinandens selskab og bare trække vejret lidt dybere. Vi holdt en skøn påskefrokost med familien, og det var lige præcis det, vi havde brug for – god mad, grin omkring bordet og ungerne hjemme, hvor der var tid til nærvær.
Men påsken bød ikke kun på afslapning. Stormen Dave kiggede desværre også forbi og satte sit tydelige præg på omgivelserne. To af naboernes hegn blev lagt ned, så der var pludselig lidt ekstra at tage fat på. Heldigvis fik vi samlet kræfterne og fik det fikset i går.
Efter arbejdet nød vi resultatet med noget koldt at drikke på terrassen med begge hold naboer. Solen tittede frem, og vi fandt en god læ for blæsten – en af de der små stunder, hvor man virkelig mærker, at det hele giver mening.
Indendørs er der også sket fremskridt. Jeg er kommet i gang med at male det sidste værelse i huset, som skal forvandles til vores walk-in closet. Det er så fedt at se det tage form, og jeg glæder mig virkelig til, det står helt færdigt.
Alt i alt føles det som om, tingene falder på plads lige nu. Påsken har givet ny energi, projekterne skrider frem, og jeg kan mærke, at jeg snart er klar til at starte på mit nye job.
Det hele hænger sammen. Og det er faktisk ret dejligt.
Midt i det hele er der også noget helt særligt at fejre i dag. Min mellemste har fødselsdag i dag – hele 16 år! Hvor er tiden dog blevet af? Det føles som i går, hun var lille. Hun er hos sin far i dag, så vi må vente lidt med at fejre hende, men vi glæder os helt vildt til at få hende hjem og give hende den fejring, hun fortjener.