Skal lige starte med at indrømme, at det føles en smule hårdt at komme i gang igen. Ferie er fantastisk, men det kan være svært at finde tilbage til rutinerne, især når man har haft en dejlig pause. Det føles som om, man er i et andet tempo, og pludselig er man tilbage til den travle hverdag med alt, hvad det indebærer af møder, opgaver og deadlines. Jeg kan godt mærke, at jeg har haft det godt med at være væk fra det hele, og det tager lidt tid at komme ind i arbejdet igen.
Men noget, der virkelig satte mig lidt ud af kurs denne gang, var mit besøg på sygehuset. Jeg havde fået at vide, at jeg skulle opereres og få fjernet en knude i hånden. Jeg havde sat mig op til det, taget fri fra arbejde, og min mand havde også taget fri for at være med. Jeg havde ligesom forberedt mig mentalt på, at jeg skulle igennem en fjernelse af knuden, og tanken om det var lidt ubehagelig.
Så da vi ankom, blev jeg fortalt, at det var blevet udsat på ubestemt tid. Jeg må indrømme, at det var en underlig følelse – jeg havde både glædet mig til at få det overstået, men samtidig føltes det også som et lettelsens suk at slippe for operationen i denne omgang. Jeg havde lige indstillet mig på det, og nu var det pludselig ikke nødvendigt.
På den ene side blev jeg glad, for jeg slap for operationen, men på den anden side blev jeg også lidt ramt af følelsen af at være blevet “sat på pause”. Man gør sig klare til noget, og så bliver det pludselig udskudt.
Men nu er jeg glad for, at jeg har undgået en operation, og jeg skal tage det som en mulighed for at nyde den ekstra tid, jeg får, uden at skulle bekymre mig og tage en dyb indånding og give mig selv lidt mere tid til at komme tilbage til arbejdet.