Til-salg-skiltet er pillet ned

Så er der gået 6 måneder og vi har ikke fået solgt huset. Vi giver det (måske) et skud på et andet tidspunkt. Lige nu er ikke et godt tidspunkt at sælge hus på, har vi nok indset. Der er heller ikke noget andet sted i tankerne pt. Dem vi har haft kig på er røget. Så vi napper et par år her på Jerslevvej eller mere. Det er heller ikke så tosset. Vi har så mange projekter vi kan gå i gang med her, så vi kommer ikke til at kede os. Og så tænker jeg heller ikke at sommerhus ideen er så tosset endda. Så kan jeg få det luft jeg og plads jeg ellers synes jeg mangler i hverdagen. Dejligt med planer og ideer. Det holder én i gang.
Glæder mig til weekenden hvor jeg har et lille (og forhåbentligt) hurtigt projekt i tankerne. Skal have malet i vindfanget og støbt nogle sten fast. Tror det bliver rigtig flot. Vil også gerne have et lille stakit op foran vores lille cafesæt. Glæder mig til at komme i gang.
Ellers tæller jeg også ned til weekenden, hvor vi skal være sammen med min fætter og hans kone og bare hygge os med god mad og oplevelser.