Vi skal leve livet nu og her

Dybe tanker sådan en torsdag morgen, jovist. Kom bare til at tænke over alle de valg jeg har taget de sidste år. Mange vil nok mene det er fuldstændig vildt og ikke gennemtænkt. Ikke for mig! Det har været det rigtige for mig. Fortryder ikke det mindste. Jeg har også været alvorligt syg over to omgange her for nyligt hvor jeg rent faktisk kunne miste livet – det får også en til at tænke lidt anderledes. Jeg vil leve hver dag og have en fest hver dag. Jeg vil gøre det jeg brænder for og ønsker mig. Leve livet fuldt ud.

Vi skal leve vores liv – lige nu og mens vi har det. Vi skal ikke udsætte livet til i morgen. Der er måske ikke en dag i morgen. At fx. at miste en som står os nær eller komme rigtig galt afsted, er med til at minde os om, at vi skal leve livet nu og her. Det sætter da ens liv i perspektiv. Når man mister en person tæt på, er det med til at minde en om, at vi skal leve vores liv nu og præcis gøre det, vi vil gerne vil lige nu og her. Vi skal gøre det som betyder allermest for os, mens øjeblikket er der. Altid!

Da jeg selv mistede min mor for 13 år siden, blev mine valg og prioriteter i livet også anderledes. Jeg forandrede mig. Jeg blev mindet om, hvor skrøbeligt livet er, og samtidig hvor fantastisk det er, og hvor meget jeg har at miste, hvis jeg ikke lever livet nu, mens jeg har det, for jeg ved ikke, om der er et i morgen.