Ugens retter fra Hellofresh og rådden kylling

Denne uge har været rigtig god – i hvert fald de første 4 dage af vores madkasse. Fredag skulle vi have noget kyllingeret – men kyllingen var fordærvet. Føj for pokker og ret irriterende at stå og have forberedt maden og man pakker kyllingen ud og så stinker der virkelig ulækkert. Skrev hurtigt til deres support og fik pengene retur for måltidet. Selvfølgelig fint nok – men lidt trælst at stå der uden aftensmad og måtte ud og handle ind til nyt mad. Ellers har det været en fin uge og den er Buddabowl smagte altså fantastisk.

Gammel cykel fik nyt liv

Bonusdatteren har fået teenagerens nye røde cykel – da teenageren ikke bruger den og den lige så godt kan gøre glæde hos bonuspigen. Lotus har fået en gammel cykel vi havde til at stå – og vi har fået den sat i stand (den skulle have hele turen med bremser, kæde og nye dæk på ) og nu skal den bare males. Pigerne har fået lov at spraymale begge cykler i deres ynglingsfarver – og det skal de have lov til – det bliver sikkert et sjovt projekt og de kan sætte deres helt egne præg på cyklerne. Glæder mig til de kommer hjem – så skal vi over og købe farve. Vi var ude og hente cyklen hjem i går på vores gåtur med Keld. Fantatisk aften og vejr at gå tur i. Og som altid lavede teenageren lækker, lækker mad til os. Vi er så heldige! Ja, jeg siger det tit – for det er vi virkelig!

Det er helt VILDT!!!

Det tid til at røbe endnu et stort og sindssygt projekt!!!

John og jeg skal med i DR’s overlevelses-program, Alene i vildmarken der bliver vist i starten af 2023!!!
Vi er begge meget spændte på hvordan vi klarer sulten og det at finde mad. Et plus må være at kiloene rasler af – og det er også spændende om vi kan enes når vi skal være sammen 24-7. Men jeg er i hvert fald sikker på at jeg ikke finder en bedre og sjovere makker at have med ud på en af mine største drømme – nemlig at deltage i Alene i Vildmarken! Det er FOR vildt!!! Har mega optur over det. Så skal vi bare lige have fundet ud af at få fri fra arbejdet – mindre detalje 😀