(U)hygge på den gode måde

Vi har lavet klamme fingre i dag, traditionen tro. Det er vel Halloween! ?

Det blev ellers til en kort dag på job. Blev ringet op af børnehaven at knægten havde fået et sår i ansigtet pga et fald og muligvis skulle limes. Jeg tog med det samme fri og på vejen hjem, fik jeg ringet til lægen. De sagde vi bare skulle komme så snart vi kunne. Fønne var sej og tog det hele i stiv arm.

Så dagen i dag blev lidt anderledes, end vi havde håbet på. Men vi har fået hygget og laver lidt halloween (u)hygge.

Lotus har i skolen lavet en rigtig fin filt edderkop som i hvert fald skal være en fast del af halloween oppyntningen fremover. Hvor er den altså fin. Er mega stolt af hende.

Og så var det en stor dag i dag. Puslebordet er blevet “smidt ud” fra badeværelset. Det er vildt. Nu har jeg ikke blebørn mere ?

Så skal vi bare have smidt bleerne ud eller givet til en som stadig kan bruge dem ??

Sådan en får man…

Ja sådan en får man når man, når man er en god og kærlig dreng. Ej, Fønne har fået ny cykel fordi han har været så dygtig og er kommet af med bleen. Det går rigtig godt. Han er virkelig en stor og dygtig dreng og det skulle fejres med en ny trehjulet cykel. Man kan godt se på ham, at han er glad og mega stolt ?

En lidt bedre mandag

De fleste mandage kan godt trække tænder ud og være hårde ovenpå en god weekend. Ikke fordi man er ked af at komme på arbejde, for det er slet ikke dét jeg mener. Elsker mit job og mine kollegaer. Men mandage kan altså være lidt deprimerende. Men så er det dejligt at dem derhjemme overrasker. Ungerne var hentet da jeg fik fri, maden var næsten klar og ungerne var positive med leksierne. Og Phoenix har været uden ble siden i onsdags. Hvor er det vildt ??

Har nu en skøn lille kærligheds-og familie boble her ❤️

Søndag i (u)hyggens tegn

Ja, der har været lidt regnfuldt i dag som gjorde vi hyggede lidt ekstra i dag, samtidig med vi fik ordnet lidt på gården i stille og roligt tempo. Fik også vinterdæk på bilerne og der blev hygget lidt ekstra om dyrerne.

Fik også pyntet lidt mere op til halloween. Vi glæder os til en (u) hyggelig aften i næste weekend.