Så ramte vi dag 6 hjemme, og hvilken dejlig dag. Solen har skinnet hele dagen og vi har faktisk været ude hele dagen. Vi har hygget og bare nydt at være sammen.

Pigerne lavede snobrøds dej og ungerne samlede selv brænde til bålet. Det var bare rigtig hyggeligt. Ellers har de brugt timer på trampolinen og haft stor glæde af hinanden de tre.

René har været flittig og har været i gang med at lave ny fold til gederne. Og jeg fik malet ridebanen færdigt. Man får endnu mere lyst til at lave noget, når vejret er så godt.