Glade, dejlige jul…

Juletræet med sin pynt….

Så kom vi også godt igennem juleaften. Julen blev holdt med ungerne i Rakkeby hos mine forældre sammen med AG’s datter og hendes lille søn, Mads, min søster og AG’s mor.

Dagen startede med, traditionen tro, med et besøg på kirkegården, hvor vi mødtes med min fætter og hans familie. Vi fik lagt en lille krans ved min mor og ved min faster og fik ønsket hinanden glædelig jul. Dejlig lille tradition.

Spændte unger inden afgang

Så gik turen til Rakkeby til julefrokost. Det var en dejlig dag og aften. AG tryllede i køkkenet og alt var virkelig så lækkert og smagte herligt. Der manglede bestemt ikke noget. Og selvfølgelig kom julemanden også med gaver.

I dag står den på hygge med julegaver og en hel dag i nattøj. Det er hygge!

Fønne med sin nye togbane

Julefreden er (næsten) sænket

Vi har lige en dag mere på job og så de der lang juleferie. I weekenden var vi rundt med julegaver til familien. Først i Rakkeby og så i Frederikshavn.

Vi fik også. Lidt nyt kunst på væggen derhjemme. Er simpelthen så glad for det og synes det passer perfekt til stuen.

Og så har manden været i køkkenet og fremtryllet hjemmelavet gløgg, helt fra bunden. Jeg siger jer, at det smager tosse godt ? Det er en lang proces, men den er ventetiden værd. Hold nu op, det smager 100 gange bedre, end det man køber i butikkerne.

Vi var en tur i Aalborg i dag og hente ramme til vores nye billede og købe pakkespilgaver. Til aften kom Mads og kæresten og spiste med. Bare så hyggeligt ? Så man må sige vi er blevet tanket op på familie- og kvalitetskontoen i denne weekend.

Nissestreger på jobbet

Det er altså sjovt at være på job i disse dage i december. Vi har så meget sjov med hinanden og dét at være drillenisser for hinanden. Hold nu op, vi har grinet meget. Elsker mit arbejde og elsker mine kollegaer for de gider lege med. Det er så sjovt og dejligt med et lille grin i løbet af dagen.

Dog gik det lidt ud over mig i går, da min nisse havde gået amok på mit kontor og samtidigt havde wrappet min bil ind, da jeg skulle hjem (i regnvejr) og der gik lidt tid før jeg havde wrappet min bil ind. Opdagede også inden jeg kørte, de (til sikkert stor morskab) havde puttet en stor slange på mit udstødningsrør. Det havde sikkert lydt godt, hvis jeg havde kørt.

Blev forkælet i går med denne her smukke buket

Chili og jeg alene i går aftes, så vi skyndte os at lave mad og fodre dyrerne. Vi fik spist hurtigt og så kørte vi en osetur til Aalborg. Hun ville gerne ud og købe en gave til hendes veninde og jeg havde lidt småting jeg også ville ud efter. Så det var meget hyggeligt. Da manden kom hjem, kom han hjem og overraskede med en smuk buket blomster. Så dejligt!