Juletræet med sin pynt….

Så kom vi også godt igennem juleaften. Julen blev holdt med ungerne i Rakkeby hos mine forældre sammen med AG’s datter og hendes lille søn, Mads, min søster og AG’s mor.

Dagen startede med, traditionen tro, med et besøg på kirkegården, hvor vi mødtes med min fætter og hans familie. Vi fik lagt en lille krans ved min mor og ved min faster og fik ønsket hinanden glædelig jul. Dejlig lille tradition.

Spændte unger inden afgang

Så gik turen til Rakkeby til julefrokost. Det var en dejlig dag og aften. Annegrete tryllede i køkkenet og alt var virkelig så lækkert og smagte herligt. Der manglede bestemt ikke noget. Og selvfølgelig kom julemanden også med gaver.

I dag står den på hygge med julegaver og en hel dag i nattøj. Det er hygge!

Fønne med sin nye togbane