Hård weekend.. Men det føles godt!

Velfortjent fyraften ovenpå en hård weekend

Her sidder vi så, søndag aften..godt møre og trætte. Ungerne er lagt i seng for længst. Vi prøver at imødekomme urskiftet og vintertiden. Vi er så trætte, men samtidig glade.

Vi afleverede nøglen til Renés hus i Jerup her i weekenden og vi fik tømt huset for hans ejendele, ham og jeg. Alene mand. Kæft vi var seje, hvis du spørger mig.

Da vi var færdige kørte vi op til Rakkeby med medbragt pizza og hyggede et par timer, hvorefter vi tog hjem og så en film og hoppede på hovedet i seng. Dejlig, men en lidt ekstrem dag, fysisk. Vi lånte bil og trailer og så lånte de den blå negl til det de skulle lørdag. Smart. Desværre var jeg så distræt at i går aftes, da vi afleverede bilen tilbage, at jeg kom til at tage deres nøgler med hjem igen ? Så vi måtte lige derop med rundstykker og nøgle her i morges igen.. Men det var nu også meget hyggeligt og vi gjorde lige et ærinde i Hjørring, nu vi var på de kanter.

I dag er gået udendørs. Vi har fået havemøbler og Phoenix’ legesager ind.

Jeg fik gravet georginerne op og skyllet dem samt lagt dem i vinterhi i hallen. René fik vinterhjul på sin bil. Vi rykker squ, når vi rykker ??

Og så var der det mest smykke vejr i dag.

Fik fik handlet ind til ugen og ungerne kom hjem. Nu er vi klar til en ny og frisk uge. Lidt mørbanket. Men for pokker, hvor har det igen været en dejlig weekend. Vi er et godt team, René og jeg ❤️