Til- og fravalg…

Phoenix er blevet frisk igen og er kommet i dagpleje. Lotus er i dag hjemme hos sin far til i morgen. Chili er dog hjemme. Der er ellers forældremøde på skolen mellem 17-19. Virkelig et uheldigt tidspunkt. Jeg kan derfor ikke komme. Eller jeg vælger ikke at deltage. Hvis det bare havde været senere. Men jeg vælger at være hjemme i “ulvetimen” og få lavet mad, spist ungerne af og lavet lektier – så må jeg få et referat af mødet på Intra. Kan dog mærke en snert af dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse. Men jeg kan ikke få det til at hænge sammen og så må jeg vælge mødet fra og vælge mine børn til. Var trods alt med til Chilis klasses møde for et par uger siden. Det må da tælle lidt, ik?

Fik hentet en ny autostol til den anden bil i går. Virkelig upraktisk kun med en stol, man så skal bytte imellem bilerne. Så det var dejligt at få købt en ny.

Lotus og jeg gik en aftentur med hundene i går. Lotus gik med Junior og jeg med Keld. Det gik rigtig godt og Junior var rigtig sød og trak slet ikke i snoren.

Chili har også fået taget billeder i skolen og de er bare så fine! Nok det bedste hun nogensinde har fået taget! Så der er bestilt en hel pakke med billeder af smuksakken.