Der er blevet mugt ud…

Ja, endelig blev der mugt ud i stalden. Alt er vasket ned og klar til en omgang kalkning. Dejligt at have endnu et projekt vinget af på “to do listen” … Det var ingen sag, når vi var to om opgaven. Og faktisk ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Har jo aldrig haft bobcat til jobbet. Men sparede lige 1500 kr. på at gøre det selv. Hvad der er sparet – er tjent, som man siger. Pigerne var afsted til aftaler lørdag og Phoenix hjalp det bedste han havde lært og havde en fest på havetraktoren.
Det er ikke kun i stalden, der er blevet mugt ud. Også på de Sociale Medier har der været kraftig oprydning.

Kan godt mærke i kroppen i dag, at man har været igang hele weekenden. Men det føles godt. Lotus og Fønne blev godt afleveret hos deres far i går og derefter tog vi tre andre ud for at handle ind til madpakker og lidt andet. Så var dagen også godt og grundigt brugt.