Det blir maghoni med tiden..

I dag sov vi længe, René og jeg. Og så hyggede vi med kaffe på sengen og efterfølgende lidt lækkert og sjovt morgenmad. Én ting jeg virkelig sætter ufattelig stor pris på, det er, at blive vækket med frisk kaffe på sengen og så starte morgenen stille og roligt. Og vi får tit vendt og drejet en masse ting. Elsker det. Godt tiltag René har indført i mit liv. Man har kun det fun man selv blander, ik? Fik udnyttet dagen til at male stakittet omkring teressen i dag. René havde også fri og han fik afviklet fiskene i det store akvarie. Tiden er der bare ikke til det mere. Og jeg svang som vanlig malerpenslen flittigt. Måske lidt for flittigt, hvis i spørger min bedre halvdel. Hæ Hæ.
Ungerne skulle hentes i Rakkeby efter 3 dages ferie deroppe. Det er gået simpelthen så fint, også med Phoenix. De har hygget med pandekager over bål, fodbold og en masse køren på havetraktor. Det var lige før de ikke ville med hjem igen. Vi spiste med deroppe og fik pakket ungerne og deres grej sammen.

I går var jeg ude med to gode veninder, Birgitte og Pernille, i Brønderslev og spise. Vi valgte Asia i Brønderslev og havde nogle hyggelige timer derinde. Dejligt at se dem.

I skal heller ikke snydes for et godt og nyt billede af vores søde små mislinger. Som forresten også snart er klar til at komme ud i nye familier hint hint. Kom frisk. Det er 4 piger. Det er kun den helt ensfarvede lysegrå, der er afsat.