Valentins dag 2019

Sørme om jeg ikke modtog den smukkeste buket blomster på jobbet i går i anledning af Valentins dagen. Føler mig så forkælet og heldig. Dog tabte jeg et væddemål på jobbet angående om jeg fik blomster eller ej leveret. Jeg troede ikke på det og mine kollegaer gjorde – så da jeg så fik blomster tabte jeg en omgang fastelavnsboller fra bageren. Så dem fik jeg hentet til kaffen. ha ha.
Da jeg kom hjem skyndte jeg mig, at gøre huset klart og fodre dyr m.m. Fik tændt lys i hele hytten og dækket op. Fik hentet stjerneskud til sen aftensmad. Herren kom først hjem kl. 19.00.Han blev rigtig overrasket. Og så havde jeg bestilt billetter til Den Ternede Ninja i biografen i Aalborg. Og den kan helt klart anbefales. Grinede så meget hele vejen igennem. Ganske forskruet film og masser af sort humor – men jeg elsker det! Det var bare en dejlig dag. På alle måder!