Hold nu op, jeg er både vred og ked af det. Som nogle af
jer ved, har vi haft nogle problemer med Phoenix’ nuværende dagplejer og hans forhenværende
fysioterapeut – med nogle udtalelser de hver især er kommet med (det står sort
på hvidt i en rapport vi har fået fingrene i) og der kom nogle trælse gnidninger. Vi fik talt ud om
vores bekymringer og så aftalte vi med kommunen at vi fik dagplejeren på prøve.
Det kom dog så vidt at vi ønskede at flytte dagplejer her i sidste uge.

Drømmescenariet var selvfølgelig en anden kommunal DP i Klokkerholm, men det
var ikke muligt før i februar (hvor vi blev skrevet op) og vi undersøgte de
private ved siden af. Ingen hastværk, men ville lige stikke en finger i jorden.
Det skulle vi så nok ikke have gjort, for de (en bestemt, som vi har haft fat i efterfølgende, at det ikke er ok) gik straks tilbage
til vores nuværende dagplejer (Vi havde taget snakket om et skift med kommunen
og holdte det lidt i stilhed, indtil vi vidste, hvor han kunne komme hen). I
min verden siger man heller ikke et job op, før man har fundet et
nyt! Og vi ønskede ikke at holde flere møder om at
opretholde samarbejdet. Det løb var kørt fra vores side af. Vi havde
truffet vores beslutning og der er ikke noget, der kan gøre det
om. Vores DP tog det desværre ikke ret pænt og jeg er egentlig pænt
skuffet over at den omtalte private dagplejer ikke har nogen form for fortrolighed, når man
henvender sig – selvom det er en lille by.

NÅ men katten var ude af sækken og John tager en snak, da han henter vores
dreng om torsdagen – og jeg vælger at poste det på min væg samme aften på
facebook, at vi skifter dagplejer! SURPRICE! Ja, ikke nogen stor
overraskelse var det jo ikke, netop fordi alle i byen nærmest og DP selv vidste det. Der var
heller ikke den store respons på facebook – netop som jeg egentlig
også regnede med – for det er jo ikke første gang et barn flytter dagplejer og
hvis de ville vide mere, eller ikke allerede vidste hvad vi kæmpede med, så
ville de da spørge os?!? Nogle enkelte har spurgt. Men det faldt ikke i god
jord hos vores DP. Hun er sur over de kom til hende og spurgte hvorfor vi
stopper. Det kan jeg egentlig også godt forstå – og samtidigt forstår jeg
heller ikke hvorfor de/i ikke er kommet til os i stedet? Det er selvfølgelig
altid godt at få to sider af en sag. Men synes bare folk har for travlt. Jeg er
mest irritereret over, at vi netop ønskede at komme så pænt som muligt væk
derfra (selvom vi godt vidste det blev svært) og nu er det hele ødelagt pga. en
dagplejer ikke kunne holde sin mund. Og vi bliver set skævt på pga. vi ønsker
flytte vores dreng. Man skal jo huske på, der er en grund til vi vælger at
flytte ham – det gør man altså ikke for sjovt og vi har trukket den langt – for
langt, hvis i spørger os forældre.

Vi har været utrolig glade for vores dagplejemor til
vores to piger. Der har aldrig været noget at sætte en finger på. Men vi tror
simpelthen ikke kemien har været der mellem vores søn og dagplejer denne gang.
Han har oveni købet lidt udfordringer og det harmonerer altså ikke i en flok på
5, hvor der er to med ekstra behov.

Vi kunne sagtens
skrive en hel masse og kaste med mudder mod vores dagplejer, men det ønsker vi
ikke. Vil i have historien, kan i komme til os. Der er jo som sagt en grund til
vi flytter – men den behøver ikke blive lagt offentligt på nettet.

Vi kan kun glæde os over vi har fået en ny dagplejer og kigge fremad…