Den søde ventetid…

Alt er klart – alt er købt og stillet parat til lille Baby Phoenix’ ankomst. Vi mangler bare hovedpersonen selv smiley Ej det passer ikke helt. Har et møbel jeg skal have samlet her en af dagene, men ellers så er vi klar og parat.

Fandt lige et billede fra dengang jeg ventede Chili i samme uge som jeg er i nu. Det er altså sjovt at se og sammenligne dem!

Valentinsdag…

Elsker virkelig min mand for at huske Valentinsdag. Han overraskede med denne smukke buket med røde roser og mine ynglingschokolader! Det kan godt være det ikke er meget i andres verden – men det er ALT i min verden. Det betyder bare SÅ meget.
Jeg har også lagt i ovnen til lidt overraskelser i løbet af dagen, men i frygt for han skulle læse med herinde – så afslører jeg ikke noget før i morgen på bloggen. hihi..

Jeg har også bestilt tid hos frisøren på torsdag! NU skal der ske noget. Det er med at udnytte tiden, INDEN baby Phoenix hænger i armene på mig og jeg ikke får tid eller overskud til at komme af sted. Trænger til den helt store forandring efter 9 måneder uden frisør og rigtig farvning. De grå hår hænger mig ud af halsen. Er så træt af dem. Tænker lidt at få nogle lyse reflekser i eller få et par toner lysere hår. Det må være op til frisøren at bestemme. Jeg ved godt man ikke må farve i graviditeten. MEN, nu er jeg så langt – og jeg har gjort det før med begge piger lige op til termin. Det er ren forkælelse og man er bare klar til at blive nybagt mor og vise sit yngel frem. he he.