Akupunktur

I dag skal vi prøve noget nyt med Lotus. Vi skal til akupunktur med hende! Nu tænker i nok en masse med nåle og sådan noget. Det er også rigtigt nok. Men hende vi skal ud til har også en metode uden nåle, men i stedet med noget lys-halløj. Det bliver spændende og selvom jeg er meget skeptisk – så har jeg taget Ja-hatten på og giver det en chance! Det skulle hjælpe på ufrivillig vandladning, uro i kroppen og koncentrationsbesvær. JO JO, det er jo lige det vi har brug for. Vi er klar!

Lotus fik også ros i dag af sin klasselærer. Det varmede. Hun er ikke så uro og ukoncentreret i skolen efter vi har haft en alvorssnak med hende og hun bliver ikke så let påvirket af de andre i klassen til at lave ting og ballade. Det lyder jo godt. Men det skulle jo også gerne fortsætte og blive ved sådan. Men dejligt, der er fremgang og hun laver hendes lektier så flot og vil det rigtig gerne.

36+3 (37. uge)

I går var jeg ved min jordemoder og alt var som det skal være. Phoenix blev skønnet til at veje 3200 gr. Noget over gennemsnittet som ligger på 2800 gr. Symfysemål blev skønnet til 37 cm også en del over gennemsnittet. Men alt er som det skal være og ingen grund til bekymring. Har jo født store piger, så det går jo nok.
Jordemoderen mente jeg måske var heldig denne her gang, at jeg ikke skulle gå over tid, da det er en dreng jeg venter mig. De plejer at komme før. Men, men, men – jeg regner stadig med de 10 dage over tid – så kan jeg næppe blive skuffet. ha ha..

Jeg fik i går malet fejelister i køkkenet. Det var nu ikke så slem en opgave, for jeg kunne sidde nede og skubbe mig frem over gulvet. Det er mere det der op og ned – det kan jeg ikke klare.