En lang og skøn weekend…

Weekenden er blevet brugt sammen med vores skønne venner og arbejdskraft på projekt-Chilis-værelse. Fredag passede jeg Chili, da hun var syg, herhjemme. Hun var sød og lod sin mor så en skraber så hun kunne hænge sammen. Mette kom på visit – dejligt at se hende og senere tog Lotus og jeg over til Susanne til kaffe. Det var noget Lotus kunne bruge. Lars kom så her imens og underholdte min kære mand.
Lørdag rodede John med Chilis værelse. Han fik skåret slottet ud og det er nu blevet malet her til aften. Det skrider da fremad. Lørdag aften fik vi besøg af vores søde venner fra Allerup. Dejlig aften med masser af gode grin og hygge.

I dag søndag var ungerne og jeg til fødselsdagsbrunch hos Jørgen. Jørgen fyldte år nemlig. Desværre var John blevet syg, så han blev hjemme. Det var en hyggelig dag i Hjallerup og Jørgen lavede den mest fantastiske Cheesecake! Den smagte i hvert fald af en til! MUMS. Derefter tog ungerne og jeg en tor over til Birthe og Svend Aage med æg og vi blev budt indenfor til kaffe. Skøn, skøn dag. Svend Aage var så sød at lave et bræt og fandt noget reb til Chilis gynge på værelset. Jeg har så her til aften været ved at slibe det rent og flot. Det er nu malet og ligger til tørre. Glæder mig til at få reb i og få den op og hænge med blomsterranker…